BUPL Århus ønsker rigtig glædelig jul og godt nytår 

Til medlemmer af BUPL Århus
Billede af jul

Julen 2024

Tak for året der er gået.

Et år der har budt på masser af udfordringer for professionen, fx uddannelsesreformen og kommunale besparelser. Men også en god overenskomst, der bl.a. sikrede mere i løn og pension til pædagoger og pædagogfaglige ledere. 
Vi ser frem til året der kommer, her vil vores fokus fortsat være at arbejde for bedre vilkår og tid til det pædagogiske arbejde til gavn for pædagoger, pædagogiske ledere, børnene og de unge.

Derudover fortsætter vi arbejdet med de politiske dagsordner, der blev sat retning for på årets velbesøgte generalforsamling i oktober. 

I 2025 vil vi gerne ses mere med flere medlemmer i BUPL-fællesskabet, derfor er bestyrelsen i fuld gang med at planlægge flere initiativer, heriblandt noget helt nyt, men også noget genkendeligt som fx en række pædagogfaglige konferencer med professionsfagligt indhold til pædagoger og pædagogfaglige ledere. Ligesom vi også vil udbyde fyraftensmøder med pædagogisk indhold.

Flere store dagsordener kommer til at fylde i BUPL Århus´ arbejde i 2025. Blandt andet forberedelserne til overenskomstforhandlingerne i 2026 og Kommunalvalget i november.

Vi håber igen at samle mange i BUPL-huset i anledning af kvindernes internationale kampdag den 8. marts og til Folkemøde for klubområdet den 2. maj på VIA.

Vi håber, du får en god juleferie. 

Åbent mellem jul og nytår

Vi holder åbent 23., 27. og 30. december kl. 9-12 - du kan træffe os på aarhus@bupl.dk eller 3546 5650.

Vi ser frem til at møde mange af jer i 2025 og ønsker glædelig jul og godt nytår.

Med venlig hilsen BUPL Århus

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.