Nyhedsbrev fra Dansk Pædagogisk Historisk Forening  

Dansk Pædagogisk Historisk Forening

Læs hele nyhedsbrevet her

 

Kære medlemmer – og andre læsere!


Efteråret er i gang efter en solrig - og dermed - varm sommer! Det er dog ikke til alles tilfredshed, da klimaet blev for usædvanligt med voldsom vind og vand mange steder. Andre uroligheder i verden præger også hverdagen.


Dette nr. af #nyhedsbrev bliver det sidste i året. Bestyrelsen blev udvidet med et par nye medlemmer, men desværre kom der sygdom indover. Hvilket vil sige, at vores forretningsfører Ole Schultze Henriksen, stoppede efter bestyrelsesmødet d. 17.august. Ole fortsætter som hovedansvarlig for foreningens fotosamling. Det er vi glade for!

Bestyrelsen har lavet lidt omrokeringer af forretningsførerens arbejde, og som bærer af titlen, fungerer Klaus Wilmann til forårets generalforsamling. Pia Edsberg har desværre ikke kunnet være så aktiv, men fortsætter. Lillian Gregersen er indgået i bestyrelsen, og hun har allerede gjort sig nyttig flere onsdage på Borgbygård. Det sidste bump - eller hop? har Carina Melgaard foretaget, da hun har fået ansættelse på Socialpædagogisk seminarium i Grønland, men hun vil deltage via satellitten!

Tommy deltog i fejringen af Fru Hedevig Baggers 180 årsdag, og det har han beskrevet side 2. Børnehavens fødselsdagssang er også med.

Foreningen deltog ikke i Golden Days, QEENS, som jo havde kvinder i højsædet. Carina har bladret i “Damer, der var for meget”, læs side 4.

Foreningen har ikke startet formidlingen for de studerende fra Københavns Professionshøjskole, da undervisning, der berører vores emner, er under omlægning. Vi har dog haft oplæg for studerende fra afdelingen i Hillerød og ønsker at fortsætte dette, og også gerne udvidde den til andre professionshøjskoler. De studerende, der er på Merit/sporskifte, vil være oplagte til en gennemgang af pædagogikkens historie hos os på Borgbygård.


Planlægning af medlemsmøde torsdag d. 17. november er i gang. Det bliver en præsentation af vores næse småskrift, som Birgit Boelskov har taget initiativ til: “Personlige erfaringer med BØRNS MUSIKLEG”. Der vil nok også blive talt om musik i pædagoguddannelsen, så måske vil det interessere andre end foreningens medlemmer?

Foreningen har en bog med Jens Sigsgaards levnedsbeskrivelser til trykning.

Hold øje med annoncering på hjemmesiden.

God fornøjelse med læsningen. Birgit Kragh Larsen

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.