Manglende pædagoger går ud over kvaliteten

To gange har leder i Tarup Børnehus, Kenneth Sønderbek Rasmussen, søgt pædagoger til at besætte deres ledige stillinger. Begge gange er bunken af kvalificerede ansøgere forsvindende lille. Han frygter, det vil gå ud over kvaliteten, når det bliver sværere at rekruttere pædagoger.

”Vi er helt dernede hvor der er 2-3 pædagoger til et stillingsopslag på en fast stilling. Og så oplever vi, at der er så stor rift om pædagogerne, at vi næsten ikke kan nå at kalde dem til samtale, før de har fået et job et andet sted,” siger Kenneth Sønderbek Rasmussen.

Og mens bunken af ansøgninger fra pædagoger er lav, er bunken af ansøgninger fra blandt andet medhjælpere, sosu-assistenter, lærere og dagplejere stor. I stedet for at ansætte pædagoger, har Kenneth ansat medhjælpere til stillingerne. I den ene af stillingerne varede ansættelsen i fem måneder, indtil han kunne ansætte en pædagog direkte fra seminariet.

Ifølge Kenneth Sønderbek Rasmussen er en af årsagerne til de manglende kvalificerede ansøgninger, at mange dygtige pædagoger videreuddanner sig og får nogle stillinger, der ikke er ude i praksisfeltet. En anden årsag kan være, at fortællingen om arbejdet som pædagog ikke er attraktiv. 

”At være pædagog er et rigtig meningsfyldt arbejde, og det kan jeg også høre på de pædagoger her i huset. Men der er noget i tyngden af arbejdet. Der er rigtig mange børn per voksen. Vi oplever at være flere pædagogiske medarbejdere flere timer om ugen, men når børnetallet så samtidig stiger, så er det faktisk bare den samme opgave, man løste for 10 år siden, hvor børnetallet og normeringen var lavere,” siger lederen i Tarup Børnehus.

Det koster på kvaliteten
Når det ikke er muligt at ansætte pædagoger, går det ud over arbejdet med børnene og deres udvikling. Kenneth Sønderbek Rasmussen ser det tydeligst i det pædagogiske arbejde omkring børnene i forhold til at forstå børnenes udviklingsbehov og have det pædagogfaglige fundament.

”Det er forståelsen af, man skal arbejde med hele barnet. Det er den sociale forståelse, sproget, motorik og alt, hvad der hører til at være barn i den alder. Ufaglærte kan godt se, der ligger noget til grund for, at et barn har sproglige udfordringer. Men de kan ikke gå ind og lave noget målrettet arbejde, der tager udgangspunkt i barnets vanskeligheder, og dermed daler kvaliteten. De har jo ikke uddannelsen, så de har ikke det teoretiske faglige fundament, så det bliver husmorpædagogik, og det kan vi jo alle sammen udøve. Men for den del af børnegruppen, der faktisk er i fare for mistrivsel, er det overhovedet ikke godt nok,” siger han.

Sparring, relationsarbejde og arbejdsglæde lider
De manglende pædagoger giver også en ustabilitet i arbejdet med både børn og kollegaer. Børnene kommer til at opleve flere skift i medarbejdergruppen end nødvendigt. Ved at ansætte faste pædagoger vil der ifølge Kenneth Sønderbek Rasmussen være mere kontinuitet og stabilitet i ansættelserne. Derfor er fastholdelse af pædagoger også væsentlig.

"Pædagoger med erfaring og med videreuddannelse er så meget mere attraktive, fordi de har det faglige fundament at stå på, når de skal dyrke relationen, og de ved, hvor vigtig den er for det pædagogiske arbejde. Det betyder, de kan sparre med hinanden og have en fælles viden om, hvordan de kommer i mål med deres pædagogiske indsatser og ikke skal bruge tid på at oplære ufaglært personale. Hvis man står med opgaver og bliver i tvivl om, det er det rigtige, er det vigtigt for kvaliteten i løsningen af opgaven, at pædagogerne kan få sparring på lige, eller lidt højere niveau. Når kollegaen ikke er uddannet, er det med til at øge tyngden i opgaven og forringe kvaliteten.”

Ifølge BUPL Fyns medlemsundersøgelse ”Fremtidens fagforening” er høj faglighed og kvalitet i faget afgørende for arbejdsglæde. Når høj faglighed og sparring er så vigtig for pædagoger, er der en risiko for at arbejdsglæden falder, når de ikke kan sparre med kollegaer med samme faglige fundament.

”Det er et vigtigt fokus at have ledelsesmæssigt. For vi kan ikke have, at arbejdsglæden forsvinder, for så forsvinder de dygtige pædagoger. Derfor er det vigtigt, at man som leder kaster lys over trivsel og arbejdsmiljø og ikke kun har fokus på børneflokken. Hvis jeg som leder kan sørge for, at pædagogerne har ordentlige arbejdsvilkår, så smitter det af i børnegruppen,” siger Kenneth Sønderbek Rasmussen.

Han mener, at arbejdsglæden bliver mindre, når pædagoger ikke føler, de kan løse opgaverne med den kvalitet, de ønsker, når der ikke er sparring med kollegaer, der har samme viden:

"Hvis man som pædagog bliver ved med at opleve, at man ikke får den sparring og udvikler sig, så ryger arbejdsglæden. De er nødt til at have oplevelsen af, at de lykkes med deres opgaver. Eller at de har mulighed for at lykkes med opgaven. Hvis de ikke synes, de har mulighed for det eller føler, de står alene med opgaveløsningen, så kommer de ikke igen."

Mistrivsel blandt børnene kan blive endnu større
Den store mistrivsel blandt børn og unge, som vi ser nu, kan blive endnu større, når fagligheden omkring børnene ikke er der i tilstrækkelig grad, frygter Kenneth Sønderbek Rasmussen:

”Det kan faktisk være det helt store faresignal, når vi har fokus på inklusionstanken og stærke børne fællesskaber, der kan rumme en vis diversitet i børnegruppen. Det kan vi godt, men det kræver de rette uddannede medarbejdere, der forstår sig på de forskellige udtryk, der er i en gruppe med 25 børn. Hvis børnene ikke bliver forstået og håndteret, så er der fare for, at de ender i mistrivsel,” siger han og fortsætter:

”Pædagogerne er dygtigst til at se faresignalerne først, så den tidlige indsats er vigtig, så vi kan forebygge i stedet for at behandle. Vi risikerer at komme bagud med forebyggelsesindsatsen, når der ikke er uddannet personale nok, og det går ud over de børn, der har brug for hjælp.”

Også i BUPL Fyn ser man problemerne med at rekruttere pædagoger til stillingerne. Og der er stor fokus på, hvordan vi kan sikre, at der er pædagoger nok.

”Der er brug for at skrue på alle knapper, der kan gøre det mere attraktivt at blive og være pædagog. Vi skal gøre op med pædagogernes lønefterslæb, styrke pædagoguddannelsen og fastholde pædagogerne igennem faglig udvikling. Og så skal vi uddanne flere meritpædagoger. Her foreslår BUPL blandt andet, at institutioner skal have penge til at ansætte ledige med minimum en bacheloruddannelse, som via sporskifte tager en merituddannelse til pædagog. På den måde sikrer vi den høje kvalitet, pædagogerne giver. Det er både til gavn for kvaliteten, for arbejdsmiljøet, udviklingen og i sidste ende for børnene,” siger formand i BUPL Fyn, Rikke Hunsdahl.