Se den nye bestyrelse i LLB  

Lokal Lederbestyrelse BUPL Nordsjælland

Først og fremmest tusind tak for et godt Lederårsmøde. Det blev en dag, hvor vi sagde farvel til Ole og goddag til nye ansigter i bestyrelsen. Det var også en dag. hvor vi fik et fagligt input fra Tina Bentzen.  Årets Lederårsmøde blev afholdt torsdag d. 22. september. 

Den nye bestyrelse:

  • Carsten Lunn
  • Lone Andersen
  • Laila Jørgensen
  • Per Bollerslev
  • Lone Kristiansen
  • Mariann Knudsen
  • Jane Hellborn
  • Peter Dregild
  • Iben Friis Engelsholm
  • Kim Valbjørn (suppleant til bestyrelsen)
  • Tine Hansen (suppleant til Lederforeningens Landsmøde)

 

Nye medlemmer af LLB
Iben Friis Engelsholm, Lone Andersen, Peter Dregild & Carsten Lunn

På dagen fik vi valgt en ny bestyrelse med ansigter. Vi spurgte dem, hvad de brænder for, og hvad de vil arbejde for.  

Iben Friis Engelsholm

"Jeg brænder for bæredygtig ledelse, og jeg brænder for 0-6 års område, som jeg mener er det vigtigste. Jeg er gået ind i ledelse, fordi jeg tror på, at vi er produktudviklere af et bæredygtigt samfund, og det kræver kvalitet. Og så brænder jeg for, at få flere folk ind i fagforeningen, fordi jeg synes, det er vigtigt, at vi kommer landkortet. Dagtilbudsområdet skal på landkortet, og vise hvor vigtige vi er - og vi skal have en vis kvalitet, der sikrer, at børn bliver til den bedste udgave af sig selv. Det kræver, at vi får nogle dygtige mennesker til at danne vores børn.

Lone Andersen

"Jeg brænder for de private institutioner og hvordan vi kan højne trivslen. Jeg brænder for, hvordan vi kan arbejde med og forbedre det psykiske arbejdsmiljø, både i det private, men bestemt også i det kommunale, da jeg ofte høre om udfordringer rundt omkring i vores ledergrupper. Og så brænder for rekruttering - hvordan får vi nye ledere, men også nye pædagoger med en høj faglighed."

Peter Dregild

"Jeg er helt ny leder uden ledererfaring og jeg brænder for, hvordan vi gør ledelse attraktivt for os der førhen har været på gulvet, til at tage springet ud i ledelse. Og hvad kan vi gøre for os nye ledere, når vi så har taget springet. Samtidig synes jeg det er vigtigt at kigge på at højne lønnen, så vi kan blive konkurrencedygtige i forhold til andre hverv. Og så synes jeg at BUPL skal have en større røst, så alle kan høre, hvilket arbejde de laver." 

Carsten Lunn

"Jeg brænder for, at vi skal tage os rigtig godt af vores nye ledere. Og så brænder jeg for at give dem nogle forhold, som de kan udvikle sig under, både i egne kommuner og på tværs af kommunerne. Og endeligt brænder jeg for gode vilkår til vores ledere herunder også løn."

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.