Mød to folketingskandidater, der er pædagoger  

• Navn: Louise Mehnke
• Alder: 46
• Uddannelse: Pædagog
• Stiller op for: Socialdemokratiet
• Politisk virke: Byrådsmedlem, formand for Social- og Sundhedsudvalget, formand for Klimarådet i Fredensborg Kommune, samt folketingskandidat i Nordsjællands Storkreds
• (Tidligere)/Beskæftigelse: Integrations- og familievejleder

Hvor længe har du været i politik?

Jeg blev valgt til byrådet i 2017 og det er første gang jeg stiller op til folketinget

Hvad fik dig til at gå ind i politik?

Uretfærdighed. Simpelthen uretfærdighed. Jeg har set nedskæringerne på daginstitutionsområdet. Og som boligsocialmedarbejder i et udsat boligområde har jeg oplevet, hvordan der stadig er behov for at kæmpe for lige muligheder for alle børn og unge der vokser op i Danmark.

Hvordan mener du, at din pædagogfaglighed bidrager til dit virke som politiker?

Jeg bruger min pædagogiske uddannelse og erfaring til at sætte mig ind i andre menneskers situation, lige fra vugge til grav. Som politiker får du ofte serveret en masse papirer, men som pædagog kender jeg alle mellemregningerne.  

Som pædagog har jeg empati og forståelse for andre, jeg kan forstå hvorfor de reagerer som de gør. Samtidig har jeg jo en bred viden om menneskers behov, og det gør også, at jeg forstår konsekvenserne af for få pædagoger til vores børn og unge. Jeg ved også, hvordan det påvirker børn og unge, når de står udenfor fællesskabet. Det gør jo alt sammen, at jeg mener det, når jeg siger, at jeg vil kæmpe for, at der skal være skal være råd til at yde den nødvendige omsorg og børnevelfærd.

Hvis du bliver valgt ind i folketinget, hvad bliver så din vigtigste mærkesag?

Det bliver helt sikkert mennesker og den grønne omstilling, der vil fylde mest for mig.

Vi står med et akut problem – at vi mangler pædagoger. De pædagogstuderende forlader studiet og pædagoger forlader faget, og det i en tid hvor mange ellers brænder for at gøre en forskel for andre. Jeg kommer til at arbejde for højere faglighed og flere undervisningstimer på pædagoguddannelsen, og for bedre normeringer (hvorfor er minimum blevet et slags maksimum for kommunerne?), flere kollegaer – og højere løn. Alt for længe er pædagogers vigtige arbejde blevet set ned på og kørt i sænk som det nogle har kaldt for et ’husmorfag’. Den går ikke længere. I 2022 er pædagoger fagligt kompetente og vi har særlige kompetencer til at udvikle et miljø, hvor omsorg, udvikling og læring skaber optimale betingelser for børn, unge og voksnes hverdagsliv.

Der er rigtig meget, der er vigtigt at arbejde for, men jeg vil have løst de massive rekrutteringsproblemer. Løser vi dem ikke, så kommer vi til at se enden på vores velfærdssamfund inden længe. 

Navn: Nanna Høyrup 

Alder: 43 

Uddannelse: Pædagog 

Stiller op for: Alternativet 

Politisk virke: Medlem af Alternativets børne og familiepolitiske fagråd. Forperson Alternativet Halsnæs og bestyrelsesmedlem Storkreds Nordsjælland 

(Tidligere)/Beskæftigelse: Pædagog, primært vuggestue. Omsorgsaktivist samt børne og familiepolitisk debattør. 

Hvor længe har du været i politik? 

Medlem af Alternativet siden 2016, og har været aktiv med stigende kurve, og især fra 2019 med kampen om minimumsnormeringer, har jeg trådt endnu længere ind i de politiske maskinrum.

Hvad fik dig til at gå ind i politik? 

Jeg har altid været aktiv i det samfund jeg er en del af, som elevrådsmedlem på Gymnasiet, aktivist på pædagoguddannelsen gennem PLS, bestyrelsesmedlem i forældrebestyrelser og boligforeninger, suppleant for TR. Mit retfærdigheds - og omsorgen har altid været markant. Da jeg gik ned med stress, bl.a. relateret til arbejdspres og en konstant overskridelse af både faglige og personlige værdier, fik jeg en tur gennem både det somatiske, psykiatriske og kommunale system. Da jeg havde hovedet ovenvande igen, havde jeg brug for at være med til at ændre på det jeg havde erfaret ikke virkede. Og forslag på løsningerne, dem så jeg repræsenteret i Alternativets politik og især også værdierne og debatdogmerne, der grundlæggende minder mig om, den bedste tid jeg har haft i den pædagogiske praksis. 

Hvordan mener du, at din pædagogfaglighed bidrager til dit virke som politiker?

Som pædagoger har vi viden om børns basale behov for tryg tilknytning og omsorg, måden den pædagogiske hverdag tager sig ud, og hvad der er brug for for at vi kan omsætte vores faglighed til gavn for børnene, i tæt samarbejde med forældrene. Den viden ser jeg alt for tit er fraværende i de politiske beslutninger, og det har direkte konsekvenser for børnene. Det er et offentligt omsorgssvigt. Min erfaring og det at tage vores fælles faglige stemme med ind i de politiske beslutninger, mener jeg kan være den manglende brik ift. at sikre de bedste daginstitutioner FOR BØRN. Der skal besluttes med fokus på dem, og den faglige viden der er, særligt i forbindelse med tilknytning og udvikling.

Mine erfaringer som pædagog, nysgerrighed og åbenhed, bidrager også meget positivt til at skabe et andet samarbejde om de forskellige dagsordener. Vi pædagoger er jo vandt til at arbejde med mange forskellige mennesker og med vores kendskab til mennesker, kan det fremme en vigtig ny politisk kultur, som baner vejen for et langt mere bæredygtigt samfund.

Hvis du bliver valgt ind i folketinget, hvad bliver så din vigtigste mærkesag?

Reelle minimumsnormeringer på institutionsniveau i børnehøjde baseret på en opgørelse af normeringen på stuerne. At få sikret en opgørelsen der er retvisende, ser jeg som en altafgørende del af vejen dertil. 

Får vi reelle minimumsnormeringer i børnehøjde, så øges også frihed til faglighed. Vi skal have givet styringen retur til vores daginstitutioner og den daglige pædagog og pædagogiske ledelse.

En del af at få rekrutterings - og normeringskabalen til at gå op er også at inddrage arbejdsmarkedets parter. For hvor er vi uden daginstitutioner? Vi skal have et langt mere børnefamilievenligt arbejdsmarked og samfund, så flere børn kan starte senere og have kortere dage. Vi skal løfte daginstitutionerne, i flok. Fordi det gælder børnenes ret til et godt børneliv! 

Konkret på det familiepolitiske område, på sigt 30 timers normarbejdsuge og tilskud til pasning af eget barn med mulighed for indtjening ved siden af, som vi keder det fra SU-modellen og en forbedret barselsmodel.