Ledelseskonferencen: Signalement af tidens ledelse

Endelig blev det tid til vores årlige Ledelseskonference – og vi har glædet os lige siden sidste år. I år var temaet Signalement af tidens ledelse – og derfor dykkede vi ned ledelsesfilosofi, støjfri ledelse, kunstig intelligens og balance i lederlivet.
Iben byder velkommen

Formanden for den lokale lederbestyrelse Iben  Friis Engelsholm bød os velkommen og satte ord på, hvorfor det er vigtigt at være sammen som ledere i BUPL.

Find din personlige ledelsesfilosofi

Og så gik dagens stribe af oplæg i gang. Vi lagde ud med Thomas Ryan Jensen, som satte fokus på ledernes personlige ledelsesfilosofi – og hvad er det så?

Thomas Ryan Jensen

Inden vi dykkede ned i det, fik vi en hurtig rundgang i filosofien, Thomas præsenterede os for ordet Scholé, et ord brugt i det antikke Grækenland, som var et rum for at holde pauser og blive klogere sammen. Her skal vi spørge for at blive klogere, ikke for at få svar. Vi skal tale nysgerrigt og om noget væsentligt, vi skal ikke nødvendigvis blive enige, vi skal ikke træffe beslutninger og vi har ikke travlt. Men filosofi er også en del af at være menneske. Vi stiller eksistentielle, erkendelsesmæssige og etiske spørgsmål. Og derfor er det også vigtigt at gøre sig tanker om sin personlige ledelsesfilosofi. Thomas Ryan Jensen bringer frie dimensioner af ens personlige ledelsesfilosofi:

  • Min forståelse af ledelse (erkendelse)
  • Mit forhold til at være leder (eksistens)
  • Min holdning til hvad god ledelse er (etik)
  • Det som ikke er omfattet af de tre andre ;-)

Afslutningsvis skulle alle i salen sætte ét ord sin ledelsesfilosofi, her gik ord som relation, dialog, samarbejde, følgeskab og tillid igen. 

Deltagere viser skilte
Iben Engelsholm Friis og Kristine Schroll

Vi spurgte også den nyvalgte formand for Lederforeningen i BUPL Kristine Schroll, hvad hendes ord var.

”Mit ord var passion, det er en af mine små kæpheste, som jeg har i min stald. Jeg plejer at sige, at jeg er leder med stort P, fordi jeg bare er drevet af pædagogikken – og jeg er blevet leder fordi jeg gerne vil være med til at sætte en retning, for hvilken vej vi skal gå med pædagogikken. Og passion er mit ord for tiden, for jeg kan bare ikke lade være med at brænde for det jeg laver, og jeg tror på, at jeg kan give lidt af min passion videre, så det kan drage folk ind. Vi er her sammen for ledelse, og at starte dagen med refleksioner om det, det er bare fedt!”

Vores egen lokale lederformand Iben  Friis Engelsholms ord var sammenhængskraft, om det siger Iben:

”Det handler om, at vi som ledere ikke er noget i os selv. Vi kan jo ikke lede noget, hvis vi ikke har følgeskab. Hvis vi ikke har følgeskab og sammenhængskraft, jamen så gå vi ingen steder. Derfor er det så vigtigt, at vi som ledere står sammen i BUPL, så vi sammen kan ændre, det vi vil ændre.”

Appetitvækkere inden frokost 

Sune Schackenfeldt

Inden vi blev sluppet fri til frokost, fik vi først to appetitvækkere. Vi havde nemlig fornøjelsen af Sune Schackenfeldt, direktør i Pædagogernes Pension, der kom og gav os en indsigt i det arbejde PBU laver. Efter Sune fik vi besøg af Kisten Balle, institutchef på pædagoguddannelsen på København Professionshøjskole, hun gav os et indblik i arbejdet med pædagoguddannelsen. Og med de to appetitvækkere kunne vi gå sulte til frokost.

Tid til stilhed

Efter en frokost og lidt luft i de smukke omgivelser, fik vi besøg af Bastian Overgaard, med oplægget ”Det støjfri princip”. Bastian står på scene og gør tegn til at begynde, men så … stilhed … stilhed… Og så bød han velkommen. Stilhed kan virke banalt, men det er en kompetence som vi skal dyrke. Bastian Overgaards mission er at hjælpe arbejdspladser med at udnytte stilhedens uhørte potentiale. Stilhed skal give mere tid og overskud og mindre informationsoverload. Men vi som mennesker er ikke vilde med stilheden, det kan føles akavet og det kan gøre os usikre.

Bastian Overgaard

Men Bastian Overgaard advokerer for at vi bruger stilhed som et aktiv. Vi skal inkorporere stilhed i vores møder, så vi får tid til refleksion, men også tid til at restituere. For når vi gør plads til stilhed og skaber huller i støjen, så får vi øje på det, som er vigtig. Og hvis vi skal have det bedste og mest intelligente ud af vores samtaler, bliver vi nødt til at gøre plads til stilhed.

Tid til nye venner

Dagens sidste oplæg bød på kunstig intelligens. Vi fik besøg af Ane Bjerre Odgaard & Thomas Enemark Lundtofte, der i deres forskning arbejder med, hvordan man kan bruge kunstig intelligens i legen med børn. De stiller spørgsmålet - hvordan kan vi sammen med børnene lave legeværksteder, der muliggør kreative processer med GKI (generativ kunstig intelligens)? 

Word-cloud

Vi gik derfra med ny inspiration til kreative og uforudsigelige lege. Herefter stod aftenen på et glas vin og middag. 

Hvordan får vi et lederliv i balance?

Salen fyldt med ledere

Det spørgsmål kom vi omkring. da vi startede dag to med oplæg af Malene Friis Andersen. Malene satte fokus på et lederliv, der er fyldt med spændende og interessante udfordringer og opgaver, man som leder griber. Men samtidig er det også et job fyldt med dilemmaer, grænseløsheder og uafsluttede opgaver – og det kan være svært at få alle ender til at mødes. Så hvad gør man så? Vi skal være på forkant lyder det. Vi fik indsigt i ,og diskuterede med hinanden, om de elementer, der kan spænde ben for trivslen, men heldigvis også, hvordan vi igen kan finde balancen i hverdagen som leder. 

Det var slutningen på to dages Ledelseskonference – og det var endnu en gang en fornøjelse at være i selskab med 130 engagerede ledere. 

Efter sommerferien mødes vi igen til Lederårsmødet, det kan du allerede tilmelde dig nu. 

På gensyn!

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.