Klubpædagogisk Træf - Trivsel i FRItiden

Hvordan ser børn og unges hverdag ud anno 2023? Hvad er det, der udfordrer deres trivsel og hvilke muligheder har vi på fritidsområdet for at arbejde med det gode børne og -ungeliv? Det var tematikken til dette års klubpædagogiske træf.

Dagen startede med Lea Ringskou, der forsker ved VIA. Hun fortalte os om det Præstationsfrigørende i rum i fritidspædagogikken. Og der er brug for det præstationsfrigørende, da mistrivslen hos børn og unge er stigende. Dog pointerer Lea Ringskou, at vi skal huske, at det ikke gælder alle børn og unge, og at mistrivsel ikke kun betyder diagnoser. Det kan også handle om psykisk mistrivsel, ensomhed, stress, lavt selvværd mm. Og noget af det, som er med til at skabe mistrivslen kan være præstationssamfundet. Derfor er det vigtigt, at man skaber det som Lea kalder Præstationsfrigørende rum.

”Pædagogikken opstår jo ikke i de planlagte planer – det opstår jo i det spontane”

Man skal skabe rum, hvor man som barn og ung bliver løsrevet fra præstationssamfundet – et rum, hvor man ikke skal præstere. Det kan være at frigøre et rum til kreativitet, ro, restitution mm. 

Hvad kan man gøre for at fremme de præstationsfrigivende rum?

• Man skal have pædagogisk nysgerrighed 
• Skabe åbenhed
• Pædagogen skal være første og anden stemmegaffel i mødet med børnene. Nogle gange skal man slå stemmen og takten an, og andre gange kan man spille med på børnenes egne idéer.
• Den pædagogiske krop. Man skal lege med, være deltagende og tilgængelig.
• De fysiske rum. Det er vigtigt, at det fysiske rum signalerer rummelighed.
• Den professionelle sans for børn og unges deltagelsesmuligheder og udfordringer i den præstationsfrigørende rum. 

Efter frokost bød vi Mathias Nimgaard velkommen. Mathias arbejder hos Center for digital pædagogik og han tog os med i, hvad skærmtid har af betydning for børn og unge. 

Mathias pointerede at skærmtid for børn og unge ikke nødvendigvis kun er dårligt, skærmen kan også bruge at skabe gode oplevelser hos barnet eller den unge. 

Børn og unge vil gerne fællesskabet og for nogle foregår det digitalt. Som voksen kan vi have en tendens til at opdele mellem ”det digitale” og ”det fysiske”, men for de fleste børn og unge hænger det typisk sammen. De kan ikke bare ”slukke” for det det digitale. Der er én verden, som rummer både det digitale og det fysiske begge. 

De fleste børn og unge 9 ud af 10 bruger sociale medier til at være i kontakt med deres venner.

Børnelivet har ikke forandret sig selvom den digitale verden er kommet til, og som voksen, forældre og pædagoger, skal man bruge sin eventuelle uvidenhed som force, for at gøre sig klogere på børnene og de unges hverdag og virkelighed. 

Spørg ind til barnet og de unge for at forstå:

• Hvad bruges mediet til?
• Hvordan bruges mediet?
• Hvorfor bruges mediet?
• Hvornår bruges mediet?

Med andre ord – brug din uvidenhed og din nysgerrig.