Udsigt til massive besparelser i Aalborg Kommune

Det ser ud til, at der kommer voldsomme besparelser, som de kommende år rammer alle områder i hele kommunen. Der er blandt andet tale om reduktion af medarbejdere og lukninger af flere skoler.
Sakspengeseddel
De kommende års budgetter beskæres kraftigt i Aalborg Kommune.

Kære medlemmer kommunale, selvejende og private institutioner i Aalborg Kommune 

Hermed det første af en række nyhedsbreve om Budget24 i Aalborg Kommune. Nyhedsbrevet er først udsendt i dag, da vi lige skulle have de sidste udvalgsbeslutninger med.

Lige nu ser det ud til et blodbad – ikke kun på vores områder, men i hele kommunen. Byrådet besluttede for et par måneder siden at finde besparelser for ikke mindre end 250 millioner kroner frem mod 2027 – og så kom der lige en ekstra regning på 50 millioner kroner – i alt 300 millioner kroner, som lige nu fordeler sig på 120 millioner kroner på Børn & Unge-området, 25 millioner kroner på Familie- og Fritidsområdet og et endnu ukendt beløb på ældreområdet.

Desværre formåede Kommunernes Landsforeningen endnu engang at lande en aftale med Regeringen om kommunernes økonomi, som er det værste makværk, og som ikke på nogen som helst måde dækker de massive udgifter, der er til det specialiserede sociale område eller for den sags skyld demografien i forhold til flere børn og ældre.

Vi er i BUPL Nordjylland gået sammen med alle de andre fagforeninger, og en lang række frivillige foreninger, for at fortælle politikerne, at vi er dybt, dybt bekymrede for disse besparelser, og ikke mindst konsekvenserne af dem.  Onsdag den 14. juni holdt vi møde med en række politikere, hvor vi utvetydigt fortalte dem, hvad de risikerer, hvis de fastholder de gigantiske besparelser. Det lød som om, at flere politikere godt var klar over, at der må findes alternativer til besparelser på kommunens kernevelfærdsområder. 

Men ikke desto mindre har B&U-udvalget valgt at videresende følgende besparelsesforslag, som får direkte påvirkning for pædagoger og ledere:

Børn & Unge20242025-2027
Lukning af 8 skoler13.7 mio. kr.33.1 mio. kr.
Reduktion af pædagogandelen i DUS og daginstitutioner med 15 % (fra 75 % til 65 %) 8.8 mio. kr.

 

10 mio.kr.

 

Reduktion af antallet af pædagogiske ledere i daginstitutioner (- op til 25 ledere)6.1 mio. kr.

 

12 mio. kr.

 

Indskrænkning af åbningstiden i daginstitutionerne med 1 time

3,1 mio. kr.

 

3,1 mio. kr.

 

Færre kommunalt finansierede sociale normeringer             

2,4 mio. kr.

 

2,4 mio. kr.

 

Mindre udmøntning af demografi- og minimumsnormeringspenge5 mio. kr.1 mio. kr.

Dertil kommer en række andre forslag med direkte eller indirekte påvirkning: 

  • Sammenlægningen af de 2 x 2 skoler
  • Rengøringstildelingen reduceres
  • Besparelser på central ledelse og administration 
  • Besparelser på UngAalborg og Kulturskolen

Det foreslås desuden at fordelingen mellem pædagog/lærere i Understøttende Undervisning ændres fra 50/50 til 75/25, således, at der bliver behov for, hvad der svarer til 33 fuldtidspædagogstillinger.                             

Center for Tværfaglig forebyggelse20242025-2027
Lukning af Nexus4.0 mio. kr.4.0 mio. kr.
Reduktion af opsøgende medarbejdere på Midtbysjakket 1.2 mio. kr.1.2 mio. kr.
Ændret Fritidscenterstruktur i Øst 1 mio. kr.

Også i Job og Velfærd kommer der desuden en lang række andre besparelsesforslag, som rammer sårbare børn, unge og voksne.

Vi kan ikke umiddelbart se, at der lægges op til besparelser på de områder inden for ældre og omsorg, hvor der arbejder pædagoger.

Som det fremgår af vores Aktivitets- og Handleplan (herunder) vil der være rig mulighed for at være med til at fortælle politikerne, hvad vi mener om deres besparelsesforslag – og det skal og vil vi benytte os af. Vi vil desuden fortsætte kampen sammen med de øvrige organisationer.

Samtidig skal vi huske, at det ”rigtige” forslag til Budget 2024 (og overslagsårene) først offentliggøres den 1. september. Så snart vi kender det, får I det næste nyhedsbrev. Dog ved vi allerede den 14. august for B&U og den 15. august for CFTF, hvad udvalgene fremsender til byrådets behandling. Det vil fremgå af dagsordenerne til de respektive politiske udvalg.

Mandag den 19. juni behandlede byrådet et forslag fra SF om hævelse af kommuneskatten (til at afbøde nogle af besparelserne). Beslutningen blev dog, at spørgsmålet behandles i forbindelse med forhandlingerne om budgettet.

Har I spørgsmål eller kommentarer til ovenstående, kan I skrive til undertegnede på lth@bupl.dk

Venlig hilsen

Liselotte Thomsen, formand BUPL Nordjylland.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.