Ny app til kommunikation mellem dig og din tillidsrepræsentant

Som medlem af BUPL modtager du informationer og kommunikerer på forskellig vis med din tillidsrepræsentant. For at gøre det endnu lettere, og meget mere sikkert at kommunikere med din tillidsrepræsentant, lancerer vi en ny app til at kontakte din tillidsrepræsentant.
Samarbejdsportal
Nem og sikker kommunikation med Samarbejdsportalen

Designet af pædagoger for pædagoger – og GDPR-sikker

App’en er designet af pædagoger til pædagoger for at skabe et kommunikationsredskab, der er nemt og hurtigt at bruge. Den nye BUPL-app sikrer samtidig, at medlemmer og tillidsrepræsentanter kan kommunikere sammen på en GDPR-sikker måde. Det er nemlig også tillidsrepræsentanter og BUPL’s opgave og ansvar at følge GDPR-reglerne og passe godt på din data. Det er BUPL som har udviklet og står for driften af app’en.

App samler kommunikationen

Alle TR-grupper er blevet præsenteret for app’en, så de kender den. BUPL Nordjylland opfordrer til, at den bliver brugt i den skriftlige kommunikation mellem tillidsrepræsentanten, dig og dine kollegaer. Vi samler altså jeres kommunikation her frem for på flere forskellige platforme, som f.eks. Facebook, Messenger, Aula, sms’er og e-mails. 

BUPL's Samarbejdsportal giver også mulighed for, at I på din arbejdsplads kan få jeres egen netværksgruppe, hvor I kan skrive sammen. 

Det er vigtigt at understrege, at det kun er kommunikationen mellem dig og din tillidsrepræsentant eller fællestillidsrepræsentant, der flyttes over i den nye app. Du vil som medlem derfor stadigvæk modtage nyhedsbreve fra BUPL og BUPL Nordjylland og beskeder fra din fagforening og BUPL’s a-kasse i ’Mit BUPL’. 

Ønsker du ikke at bruge app’en, kan du stadig kommunikere via ’Mit BUPL’ med din tillidsrepræsentant og fællestillidsrepræsentant, da beskeder sendt via app’en også kan læses og besvares der.

Download BUPL Samarbejdsportal 

Du kan hente din app gratis på:

  • App Store (til IPhone)
  • Google Play (til Android)

Søg på ’BUPL’ eller ’BUPL Samarbejdsportal’.

Vigtigt! Tjek dine oplysninger

Samarbejdsportalen er koblet op på BUPL’s medlemssystem, og hvis du fx ikke har meldt dit nuværende ansættelsessted, så er du ikke tilknyttet den rette tillidsrepræsentant og fællestillidsrepræsentant i systemet.  

Når du downloader app’en, bliver du derfor som det første bedt om at tjekke og eventuelt rette dine oplysninger.

Du kan få mere viden om Samarbejdsportalen

Læs mere om Samarbejdsportalen på Ofte stillede spørgsmål til BUPL Samarbejdsportal

Se video om, hvordan samarbejdsportalen virker

Du kan være med til at udvikle app'en

Hvis du har ønsker eller gode idéer til udvikling af app'en, så kan du altid skrive direkte til BUPL's app-udviklere på portalfeedback@bupl.dk

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.