Pædagoger skal tage deres plads i skolen
Flere skoler landet over oplever en stigende mistrivsel blandt børn og unge. I Odense Kommune forsøger man sig med en målrettet indsats på to skoler over 4 år, hvor udskolingspædagoger skal medvirke til at reducere skolefravær og give eleverne i 8. og 9. klasse motivation og lyst til at tage en ungdomsuddannelse efter 9. klasse.
Vestre Skole er en af skolerne og her har 39-årige Maria Absalonsen siden oktober 2024 arbejdet som udskolingspædagog. Hun kunne hurtigt se, at problemet var større, end nogen måske havde regnet med.
”Jeg kunne hurtigt se, at der er en del elever per årgang, der slår sig på den måde, vi driver folkeskole på. Strukturen, rammerne og børnesyn er det samme, som da jeg gik i skole. 25 elever, der skal sidde stille og modtage undervisning fra en lærer, betyder jo både, at læreren skal favne rigtig bredt og det samme skal fællesskabet. Og det er bare ikke alle, der kan indgå i et så stort fællesskab, og det slår de sig på,” siger hun.
Deres tydeligste sprog er jo, at de bliver væk fra den skole, de slår sig sådan på.
Maria Absalonsen, udskolingspædagog på Vestre Skole i Odense Kommune.
1:14
Maria sidder som eneste pædagog i udskoling med 14 lærere, og her var det i starten ikke altid, at de pædagogiske bolde, hun spillede op, blev grebet.
”Lærere i udskoling er ikke vant til at arbejde med pædagoger, og de ser umiddelbart heller ikke altid en værdi i at gøre det. Der skal en kulturændring til, og det er en lang proces, som kunne have gået hurtigere, hvis der var flere af mig med et pædagogisk blik på eleverne. Men det er enormt komplekst, og lærerne står med en kæmpe opgave i klasseværelset, hvor de ofte er alene.”
Kulturændringen er i gang på Vestre Skole, og Marias pædagogiske bolde bliver grebet mere og mere. Hendes pædagogiske blik har fået stor opbakning fra ledelsen, og hun er også begyndt at arbejde med eleverne i 7. klasse, hvor hun også oplever et tæt samspil med lærerne.
Hun har stor respekt for lærernes arbejde, men skolen er mere end faglighed, og derfor er det tværfaglige samarbejde i udskoling enormt vigtigt. Flere perspektiver og flere fagligheder drypper på eleverne.
”Når vi er flere fagligheder med hvert vores blik, får vi en større sammenhæng og forståelse for det enkelte barn, den enkelte klasse og miljøet i klassen. Strukturen omkring folkeskolen er på mange måder en tidslomme, og læreren kan ikke varetage den brede pallette, som der jo ligger i at danne eleverne. Hvis man nu havde et mere forebyggende blik på folkeskolen, kunne man gribe flere langt tidligere,” siger hun og påpeger, at forestillingen om en pædagog også er gået i stå.
Vi kobler jo stadig pædagoger sammen med børnehave. De skal tage deres plads i skolen, fordi de er så vigtige hele vejen op i folkeskolen. Jeg tror, pædagoger generelt er for dårlige til at fortælle, hvad de er dygtige til. Der er brug for, vi taler med en tydeligere stemme om, hvad det er, vi kan for både børn og unge – også i skoleregi.”
For sent?
Indsatsen med eleverne i 8. og 9. klasse er vigtig, men den kommer for sent. Maria Absalonsen har flere elever, der er så presset af skolestrukturen, at sandsynligheden for, de vender tilbage til klasselokalet er meget lille.
”Der sker noget, når vi slipper dem efter 3. klasse, hvor pædagoger ikke følger med. Her har folkeskolen også stået stille, og man gør det, man plejer at gøre. Man har en forventning om, at efter 3. klasse er alle elever klar til at komme op i et andet miljø og en anden måde at være sammen på, og en tanke om, at det kan de godt finde ud af selv i 4. og 5. klasse med sporadisk hjælp fra en lærer. Men virkeligheden er bare, at det kan de ikke. Der burde være pædagoger i hver klasse på hvert klassetrin, så vi kan gribe dem langt tidligere og forhindre mistrivsel og skolevægring,” siger Maria Absalonsen.
Hendes tiltag til at få elever tilbage i klasselokalerne er mange. Hjemmebesøg, walk and talks, morgenhjælp, hvor hun henter eleverne eller skriver en SMS til dem, tilbyder et rum for dem i frikvarterne væk fra skolegården, skemaplanlægning og forældresamtaler. Nogle af eleverne har ikke været i skole i et halvt eller et helt år, og her har det været afgørende for Maria at skabe en relation og få dem tilbage til skolen ved at undervise dem 1:1 på skolen i et andet rum end klasselokalet.
På baggrund af sine mange samtaler med eleverne er Maria Absalonsen begyndt at undervise 9.-klasseelever i valgfaget yoga og mindfulness i to lektioner om ugen. Valgfaget har stor tilslutning og er det mest populære af de tre mulige valgfag. Her lærer eleverne teknikker og mestringsstrategier, som de kan bruge både i undervisningen, til afgangsprøverne og i deres hverdag generelt.
Men selvom tiltagene er mange, er der stadig lang vej igen, og det er en umulig opgave at løse alene.
”Når det lykkes mig at få eleverne ind på skolen, hvor vi får skabt ro og tillid i de 1:1 forløb, sker der noget igen, når næste skridt er at få dem ind i klasselokalerne. For der er miljøet, rammerne og strukturen jo ikke ændret. Med fem klasser og så mange enkeltsager, er tiden ikke til at ændre på alle klasserne samtidig. Flere pædagoger i udskolingen kunne gøre en langt større forskel hurtigere,” lyder det fra Maria.