De voksne leger også

Det er formiddag på legepladsen, og de mange små mennesker iført hue og flyverdragter har spredt sig ud over de mange muligheder. Gyngen er spækket med forventningsfulde børn, der gerne vil gynges højere og højere. Nogle børn hænger i træerne, mens andre har det fulde overblik på legehusets tag. Ved første øjekast ligner legepladsen en hvilken som helst anden børnehavelegeplads.

Men Børnehuset Seden er ikke, hvad det har været. For her er det ikke kun børnene, der kravler i legetårnet eller bygger slotte i sandet. Også pædagogerne hænger i nettet på legestativet og er med til at fordybe sig i børnenes leg. De ansatte er gået fra – med egne ord - at være gårdvagter og tilskuere til legene til at være en del af børnenes leg. Og vejen dertil startede i januar 2020.

Hele personalegruppen i Børnehuset Seden er med i udviklingsprojektet ”alle børn og pædagoger med i legefællesskaber,” der er finansieret af BUPLs Udviklingspulje. Projektet arbejder med pædagogernes praksis, hvor legen og børneperspektiver er grundlæggende. Pædagogerne har arbejdet meget med deres facilitering og egne deltagelsesmuligheder med respekt for legens muligheder. 

Fokus i ansøgningen til projektet var egentlig den udendørs legeplads i tidsrummet 12-14, hvor de, inden corona, opholdt sig.

”Vi ønskede at få en anden tilgang til leg og bruge legen mere bevidst ind i vores dagligdag. Vi havde et ønske om, at komme ud af gårdvagtfunktionen og komme væk fra hele tiden at være konfliktløsende i børnegrupperne. Vi ville gerne være aktive deltager i deres leg og hvordan vi kunne understøtte. Som personalegruppe blev vi nysgerrige på, hvordan vi kunne bruge hinandens styrker ind i det. For vi er jo også forskellige,” fortæller Pernille Tange, der er daglig pædagogisk leder i Børnehuset Seden.

Derfor søgte og modtog børnehuset 100.000 kroner i BUPLs udviklingspulje med det formål at få alle børn og voksne med i legefællesskaber. Under kyndig vejledning fra cand. mag. pæd. Gitte Bork, der underviser i pædagogers legedeltagelse, deltog en samlet personalegruppe i flere workshops og delte videooptagelser af hinanden i leg med fokus på, hvordan de udviklede sig i legerelationerne med børnene.  

Det er Gitte Borks legemodel, der er afsættet for at arbejde med de voksnes legedeltagelse. Modellen viser de voksnes valg af positioner i legefællesskabet. Man kan være instruktør på en legende måde, spillende træner, hvor man går ind i legen, og man kan være medspiller i legen. Endelig kan man være tilskuer til legen, hvor den voksne understøtter børnenes leg, selvom de ikke er en del af den – men med udgangspunkt i børnenes initiativer.

I dette udviklingsprojekt var ønsket at udvikle personalets position som medspiller, hvor det er børnenes initiativer, der er i forgrunden, og den voksne selv er med i legen.

”Det var forskelligt hvilket øvefelt hver især havde brug for at udvikle samtidig med, at der var et fælles øvefelt, der handlede om, hvordan de organiserede sig i daginstitutionen. Der sker jo det, at ham der er god til at lege, får legepositionen – og dem der er mindre gode til at lege, tager overblikspositionen. Det ville de gerne ændre, så alle fik mulighed for at være i de forskellige legepositioner, modellen viser,” siger Gitte Bork.

Med legen som en central rolle i den nye styrkede læreplan har det været vigtigt for børnehuset at være mere bevidste om, hvordan de kan bruge den ind i alle de forskellige elementer meget mere end tidligere.

”En pædagog har al den faglige viden om, hvad leg gør. Men leg er jo ikke et fag, vi har på seminariet, der gør, at vi bliver gode til at lege, så det er jo også noget, der ligger til vores personligheder,” siger Pernille Tange.

Forskellighederne
Netop pædagogernes forskelligheder har vist sig at være en fordel under projektet. Nogen er meget struktureret, andre er rigtig gode til at fordybe sig, mens nogen kaster sig ind i legen - og så er der dem, der gerne vil have det fulde overblik.

Men hvem har så egentlig overblikket, hvis pædagogerne er fordybet i at bygge lego , rulle i sandet eller lege fangeleg med børnene? Personalegruppen har fuldstændig ændret på deres legerutiner i børnehuset. Det er nemlig muligt at fordybe sig i Josefine og Andreas bagerleg eller lege kongens efterfølger på et legestativ, fordi de har indført en såkaldt ”overbliksvoksen” - en ny udgave af gårdvagttjansen. Det betyder, at dem der har fordybelsesopgaven kan fordybe sig i leg, uden at blive forstyrret af et barn, der græder eller skal på toilettet.

”Sammen med Gitte har vi arbejdet meget med at skabe nogle legestemninger og få noget flow ind i legen. Og det kan man ikke, hvis man bliver forstyrret hele tiden. På den måde har vi også arbejdet ind i fordybelsen,” siger pædagog i Børnehuset Seden, Sophie Andersen. 

Selvom den voksne med overblikket på legepladsen ikke kan fordybe sig i leg, har personalegruppen tænkt opgaven ind i leg alligevel. Det er blot en anden form for leg.

”Man kan godt gå forbi bagerbutikken og give et par stikord til hvordan legen kan fortsætte eller købe en kage i butikken og samtidig have overblikket,” siger Sophie Andersen, der ligesom kollegaen Maj-Britt Henriksen, betegner sig selv som værende naturlig overbliksvoksen.

Begge pædagoger har sammen med resten af huset lært at indtage forskellige roller. Men de har også lært, at selvom de naturligt betegner sig som en overbliksvoksen, også kan indtage fordybelsesrollen. De kan også sidde i sandkassen og grave ned til kineserne eller gynge helt op til månen, mens nogle af de andre i personalegruppen indtager rollen som overbliksvoksen. Alle roller er nemlig lige legale.

Fra tilskuer til deltager
Men det er ikke kun personalet der er blevet klogere på at lege. For der er flere og flere børn, der ikke er gode til at lege.

”Engang gik man ud og legede med pinde ude på vejen. Det gør børnene ikke mere. Vi får faktisk flere og flere børn ind i institutionerne, som har svært ved at lege og svært ved at danne relationer gennem leg. De har brug for at lære at lege. Derfor har vi haft rigtig meget brug for, at vi alle sammen får øjnene op for, hvordan vi kan hjælpe de børn, der har brug for det,” siger Maj-Britt Henriksen.

”Vi havde brug for en større bevidsthed som personalegruppe i at finde ud af, hvordan vi organiserede os, så legen blev mulig igen. Det er noget af det, projektet har gjort for os. Vi har fundet ud af, at for at legen skal være mulig, kræver det, at vi strukturerer og organiserer vores dagligdag på en helt anden måde end tidligere,” supplerer Pernille Tange.

Det betød i praksis, at en af de allerførste ændringer i hverdagen var pædagogernes pauser. Som i mange andre daginstitutioner, var personalet vant til at holde pause, når børnene gik ud på legepladsen. Nu holder børnene hvil efter frokost. Nogle af pædagogerne sidder med børnene, mens resten holder pause. På den måde kan de være flere på legepladsen om eftermiddagen.

Og det har haft en stor effekt på legen – både blandt børn og de voksne.

”Vi kender allesammen det billede af en pædagog, der går rundt på legepladsen med et barn i hver hånd. Det har vi også gjort, men det oplever vi slet ikke i samme grad mere,” siger Sophie Andersen.

Flere af de børn, der har haft svært ved at lege og svært ved at få legerelationer, indgår nu i leg. Flere af de børn, der har stået på sidelinjen og kigget ind i legen, deltager nu aktivt i legen med de andre børn - og de voksne. 

Det er en stor sejr for leg, for børnenes trivsel og hverdag. Og for Børnehuset Seden. De ønsker nemlig at have en legeprofil, og de vil være de bedste til at lege.

Og noget tyder på, at de i børnehuset er godt på vej. Pædagogerne er gået fra at være tilskuere til legen til at børnene selv byder de voksne ind i legen.

”Nu ved børnene godt, at vi også kan finde ud af at lege. Vi er ikke bare nogle af dem, der går rundt og holder øje,” siger MajBritt Henriksen.

Den inspirerende udvikling i børnehuset kan også ses i antallet af konflikter blandt børnene. Der er nemlig mærkbart færre konflikter, fordi de voksne leger med.

Legen er magisk
Ifølge konsulent på udviklingsprojektet, Gitte Bork, kan legen noget i forhold til at skabe engagement og trivsel.

”Legen kan noget særligt, når vi går over i det univers. Det er en udfordring for os som voksne. Vi vil gerne, men der skal arbejdes med det,” siger hun og påpeger, at den styrkede pædagogiske læreplan netop har fokus på legen.

”Legen og børnenes perspektiver skal være grundlæggende. Nu kan vi med loven i hånden gå ud og gøre det her!”

Projektet viser, at leg kan skabe et legefællesskab, hvor alle er aktive og deltagende – og at der er mulighed for børn i periferien at komme ind i legen på en let måde.

”Den store værdi det har at være nærværende med børnene. De mødeøjeblikke, man kan skabe med mange børn i det univers. Det der blik, når de lige mødes. Vi ved fra forskningen, at interaktionen mellem børn og voksne er altafgørende, samtidig med at børn er allermest optaget af at have nogle børn at lege med,” siger hun.

Gitte Bork har fulgt personalegruppen i Børnehus Seden tæt det sidste år, og ifølge hende er de vigtigste pointer i institutionens kompetenceudvikling deres forskelligheder og respekten for det.

”De har så meget at give hinanden. De reflekterer på hinandens videoer og kommer helt tæt på. De spørger ind til og udfordrer hinandens legedeltagelse. De kommer så tæt på praksis og skaber refleksion over handling. Det kan være svært i hverdagen, og det kræver, de skal blive ved med at arbejde med det. For det kommer ikke af sig selv ” siger hun.

Personalegruppen i Børnehuset Seden har da også indført videoer på deres ugentlige møder, hvor de kan blive ved med at arbejde med deres legedeltagelse og morgenåbneren skal lave en oversigt, hvor alle har en legeposition.

”De har haft et ønske om at udvikle medspillerpositionen, og det oplever de, at de har gjort. De oplever en bedre kvalitet i den måde, de går ind i legen på i forhold til børnenes samspil. Respekten for legen og børnenes perspektiver er øget. Den tro på, at man selv kan gøre noget og bidrage til børnenes samspil, er jo noget af det, der er afgørende for, at vi gør det,” siger Gitte Bork.

Børnehuset har fået to 3-timers workshop og fire 2-timers samtaler med Gitte Bork undervejs i forløbet. En forholdsvis lille indsats udefra, lyder det fra konsulenten.

”Ellers har det været ved egen kraft. De oplever, at flere børn har fået gode muligheder for at deltage i legen, og de har gode eksempler på, at legen kommer foran i deres faglige bevidsthed. De tænker legen først,” siger hun.

..Og så kom corona
Pædagogerne har skulle igennem en lang proces, hvor både hæmninger og blufærdighed er blevet udfordret og ens egne legekundskaber er blevet gransket i personalegruppen. De har nemlig løbende skulle optage deres interaktion med børnene på legepladsen og hvordan deres egen rolle er i legen. Videooptagelserne er blevet delt og diskuteret i personalegruppen sammen med Gitte Bork, der med jævne mellemrum har kastet pædagogerne ud i små lege.

Den oprindelige tanke var slet ikke, at det skulle være så digitalt, men corona har påvirket projektet på flere måder. Også positivt. For det gav mening for projektet at dele børnene op i grupper på legepladsen, som var en af de coronarestriktioner, der blev indført i daginstitutionerne. Det gjorde, at der blev plads til fordybelsesleg i sandkassen.

En af børnehusets fokuspunkter i begyndelsen af projektet var, hvornår de blev mest presset i legen. Det blev de, når de blev forstyrret af forældrene. Når mor og far skulle høre, hvordan Adams dag var gået, blev pædagogerne revet væk fra legen. Og væk fra børnene. Med corona kommer forældrene ikke ind – og det giver en større ro omkring legen.

”Det er noget, vi skal tage med fra corona. Hvordan kan vi skærme den leg fra forstyrrelser. Vi er blevet meget bedre til at lægge en telefonbesked, så vi ikke forstyrrer de andre i legen. Legen skal beskyttes, som var det et møde. Respekten for legen har ændret sig under projektet,” siger Pernille Tange.

Udvikling i egen praksis
Udviklingen er sket i fællesskab, og det har gjort en stor forskel, mener Sophie Andersen.

”Vi er et helt hus, der har gjort det her sammen. Ved diplomuddannelse, som også er fantastisk, er det én medarbejder, der vender tilbage til en personalegruppe og selv forsøge at få det til at spire i et hus. Det har været fantastisk, at det har været et samlet hus,” siger hun.

Projektet har været fokuseret på praksis med meget faglighed indover. På den måde har personalet kunne gå ind og ændre handlemønstre i deres pædagogik. 

“Jeg har udfordret mig som person. Jeg har turde fjolle noget mere. Og jeg har turde slippe noget overblik, som jeg umiddelbart trives bedst i, siger Sophie Andersen.

Også Gitte Bork mener, at projektet har store udviklingsmuligheder, når det sker som en fælles indsats.

”Det kan jo noget, når man som personalegruppe er sammen. Man kan løbende afprøve og få input, der passer med ens udviklingsproces. Det gør også en forskel, at medhjælpere er med i projektet, så de også får input. Og det gør også noget, at lederen i børnehuset er så tæt på. Intentionen med projektet har været at komme helt ind i maskinrummet, hvor det sker – og hvor forandringen kan skabes,” siger hun.

Gitte Bork håber på, at udviklingsprojektet i Børnehuset Seden vil inspirere andre institutioner til samlet at udvikle det, de gerne vil være bedre til i deres dagtilbud eller skole.

Vil du også komme helt tæt på praksis og blive inspireret, udfordret og være med til at udvikle dit børnehus eller skole som en samlet personalegruppe? Og er du medlem af BUPL? 

Så kan du søge op til 100.000 kroner til dit udviklingsprojekt i din institution eller skole i BUPLS udviklingspulje lige her.

https://bupl.dk/forskning-udvikling/udviklingspulje/