Alle børn har ret til en tryg hverdag
Svendborg Kommune planlægger besparelser på 60 millioner kroner i 2024 – et beløb der stiger til 100 millioner kr. i 2027. Besparelserne kommer til at ramme skoleområdet med 17 millioner kr., 10 millioner på dagtilbudsområdet, yderligere 10 millioner på familieområdet og 3 millioner på Kultur- og fritidsområdet. Besparelser der vil få store konsekvenser for børn og unges trivsel og udvikling og for pædagogernes faglighed.
Derfor var budskabet fra tillidsrepræsentanterne til politikerne også klart: Alle børn har ret til en tryg hverdag med kompetente pædagoger. Det kræver ordentlige vilkår og trivsel for pædagogerne, så de kan skabe rammen for udvikling, tryghed, læring, dannelse og trivsel hos børn og unge. Det kan kun lade sig gøre, hvis der er nok uddannede pædagoger. Det betaler sig.
Og der var da også bred politisk enighed om, at tryghed, stærke fællesskaber og gode rammer er ensbetydende med et godt børneliv.
”Der skal altid være nogen til at gribe børnene, når de har brug for det. Alle børn skal have mulighed for at deltage i fællesskaber og rammer og indhold skal være i orden. Det har stor værdi, at det er jer pædagoger, der har inviteret os og jer der fortæller, hvordan virkeligheden ser ud for jer og børnene. Dette område er det vigtigste område, vi har,” siger næstformand i Børn- Unge- og Uddannelsesvalget i Svendborg Kommune, Mette Kristensen.
Med historier fra pædagogernes og børnenes virkelighed fra vuggestue til klub, håber tillidsrepræsentanterne på at få politikerne til at se, hvilke konsekvenser pædagogernes vilkår giver – for både pædagogerne og de børn og unge, de arbejder med.
Vi hører historien om Albert på 2 år, der bider og har svært ved at blive en del af børnefællesskabet. Lene Loft er ressourcepædagog i dagtilbud og skal hjælpe pædagogerne på stuen med at skabe en overskuelig hverdag med mange faste rutiner og små børnegrupper med lege og ture. Med målrettet arbejde, tæt guidning og justering af pædagogernes position i leg, lykkes det at få Albert med i et fællesskab. Han får endda to bedste venner.
Blot to måneder senere besøger Lene vuggestuen igen. Hun mødes af frustrerede pædagoger. Der er sygdom i gruppen og ingen penge til vikar. De er to pædagoger til 14 børn og kan ikke give Albert den ro, opmærksomhed og guidning, han har brug for. De kan ikke bruge deres faglighed. De kan ikke gøre det, de ved virker. De kan kun slukke brande. Nu bider Albert igen.
Det er paradoksalt, at vi i en tid med stigende mistrivsel forringer kvaliteten af netop dét rum i hverdagen, hvor børn og unge kan være uden at skulle præstere, og hvor børnefælleskaber, leg og kreativitet er omdrejningspunktet.
Pædagog i Svendborg Juniorklub, Laurits Mikkolinius Mader.
To skridt bagefter
Pædagog i Nordlyset, Anette Hjære Strandhauge, fortæller om Anna, der er startet i børnehave og bruger det meste af dagen grædende i et hjørne bag et skab. Hun har brug for genkendelighed, tryghed og rutiner og reagerer voldsomt på krav. Anette fortæller, hvordan Anna bliver tryg i en spisesituation, da snakken falder på hunde – en stor passion for Anna. Det lykkes for Anette at skabe en ramme, hvor de er fælles om noget og venter til det rette tidspunkt med at stille sit krav om, at Anna skal hente sin madkasse. Med sin faglighed og viden har Anette justeret rammen og fået Anna til at føle sig tryg - den dag.
For det er langt fra hver dag, der er tid til det enkelte barn eller til at udføre det pædagogiske arbejde, som pædagogerne ved, der virker. Følelsen af ikke at have tid og kun udføre brandslukning er drænende personligt og fagligt.
”Vi er altid to skridt bagefter. For mange af de dage, hvor man føler, man ikke kan udføre sit arbejde, så kan man ikke mere til sidst,” siger Anette.
”Jeg kan godt passe 20 børn. Men jeg kan ikke udføre godt pædagogisk arbejde. Det er frustrerende ikke at kunne udføre sit arbejde,” supplerer Christina Molbro, pædagog i skole og SFO på Ørkildskolen.
Historierne om pædagoger, der dagligt føler, de ikke kan udføre deres arbejde på grund af de ringe vilkår, gør et stort indtryk på Enhedslistens Ib Knudsen.
”Det gør stort indtryk, at der er en daglig frustration over, at man ikke kan løfte sine opgaver. Det skal vi tage alvorligt. Vi har jo en økonomisk ramme, men måske skulle man overveje at prioritere området lidt mere. Vi bevæger os jo lige på kanten,” siger han.
Vi møder Anna igen i Christinas fortælling om forårsSFO. Her er 46 andre børn – Anna er kommet i en gruppe med fem, hun kender fra børnehaven. Et bevidst valg, så Anna kan få den tryghed og genkendelighed, hun har brug for. Der er to voksne – en fra børnehaven og Annas kommende klassepædagog, der skal hjælpe Anna med at få en god relation inden O. klasse starter efter sommerferien.
Det er svært for Anna. Ny omgivelse, nye krav, nye voksne og nye børn gør Anna usikker og hun reagerer til tider voldsomt. Hendes reaktionsmønstre fra børnehaven bliver igen tydelige. Klassepædagogen har startet et forløb med kæledyr og har inviteret flere børn med i gruppen. Her begynder Anna at se nye relationer og kan lege med dem uden hjælp fra de voksne. Anne begynder at glæde sig til at starte i skole.
Mistrivsel kalder på høj faglighed
Pædagog i Svendborg Juniorklub, Laurits Mikkolinius Mader, fortæller om Jonas, der ofte må trække sig fra fællesskabet. Klubbens lokale i kælderen på Ørkildskolen er med sine 90 elever fyldt til bristepunktet, og flere børn føler ikke, der er den tryghed og plads til fordybelse, de har brug for. Jonas er en af dem.
Juniorklubben forsøger at sprede sig ud og bruge byrummet og de grønne oaser – og det kræver personale. Nu er Jonas er smidt ud af valgfagsholdet, der lå inden klubtilbuddet, og opsøger nu bandelignende grupperinger ude i byen. Hele juni måned gik han ikke i skole.
”Det er paradoksalt, at vi i en tid med stigende mistrivsel forringer kvaliteten af netop dét rum i hverdagen, hvor børn og unge kan være uden at skulle præstere, og hvor børnefælleskaber, leg og kreativitet er omdrejningspunktet,” siger Laurits til de fremmødte politikere og understreger vigtigheden af at holde børnene tæt på og understøtte dem.
Malene Foshammer er pædagog på Nymarkskolen. Hun giver et indblik i hvor mange opgaver, hun skal varetage dagligt. Hun møder tidligere for at møde Anna, da hun ved, hvor stor betydning det har for Anna at blive mødt om morgenen. Men det er ikke altid hun kan nå at møde Anna. Møder med PPR, SSP, forældre, kollegaer og beskeder på Aula betyder, at der ikke er nok tid og ressourcer til at være der for de børn, der har brug for det.
”Vi kan se, at flere og flere børn og unge er i dårlig trivsel – den kurve er stigende. Det kalder på høj faglighed og høj pædagogandel for at sikre kvaliteten i vores dagtilbud, skoler, specialskoler og klub. Gennem pædagogernes faglige indsigt skal vi sætte tidligt ind, og hvis vi skal lykkes med at leve op til visionerne om mangfoldige læringsmiljøer, er vi nødt til at investere i et godt børneliv, så vi sikrer, at alle børn bliver en del af et fællesskab,” siger fællestillidsrepræsentant i Svendborg Kommune, Alice Frederiksen og fortsætter:
”Med mødet ønskede vi at fortælle historierne fra vores hverdag og synliggøre, at de politiske beslutninger om at spare på området har store menneskelige konsekvenser. Vi ville sætte fokus på vilkår, fastholdelse og rekruttering samt vigtigheden af, at vi har tilstrækkeligt med pædagoger til at løfte opgaven, så vi sikrer en høj grad af kvalitet for det enkelte barn fra vuggestue til skole. Det kræver investering og ikke besparelser.”
De deltog i dialogmødet:
Mustafa Diken, V
Ib Knudsen, Ø
Mette Kristensen (næstformand), V
Henrik Nielsen (formand), K
Karl Magnus, S