Stort ja og stort engagement: Se det endelige OK24-resultat

Det lange OK24-forløb er ved at være ved vejs ende. På det kommunale område endte det med et stort ja til de nye BUPL-overenskomster og glade vindere af BUPL Sydøsts lodtrækningskonkurrence.

Her på siden kan du se nærmere på det endelige afstemningsresultat i Sydøst samt billeder af de glade vindere af konkurrencen.
Møllegården i Nørre Alslev vandt en kurv i OK24-konkurrencen

BUPL Sydøst takker både tillidsvalgte og menige medlemmer for stor deltagelse og stort engagement i forbindelse med OK24, der kulminerede med et overbevisende ja til de kommunale overenskomster (de private overenskomster er endnu ikke godkendt af medlemmerne, men der er indgået forlig. Læs mere om de private her).

I skemaet herunder kan du se stemmerprocenter og ja-/nej-procenter for BUPL Sydøsts otte kommuner (fra højeste til laveste stemmeprocent) samt gennemsnittene for BUPL Sydøst og for BUPL på landsplan.

Kommune

Stemmeprocent

Ja

Nej

Guldborgsund79,88 %90,33 %9,67 %
Køge78,36 %93,04 %6,96 %
Stevns76,81 %91,51 %8,49 %
Lolland74,58 %94,55 %5,45 %
Ringsted72,59 %90,76 %9,24 %
Vordingborg72,49 %95,51 %4,49 %
Faxe69,92 %93,33 %6,67 %
Næstved68,97 %92,08 %7,92 %
BUPL Sydøst69,65 %92,32 %7,68 %
BUPL-snit67,42 %91,37 %8,63 %


Vinderne af BUPL Sydøsts OK24-konkurrence
Alle, der havde indsendt mindst et foto fra en stemmedag på institutionen, deltog i lodtrækningen om tre gavekurve fyldt med lækkerier. Nu er kurvene blevet leveret. Se de glade vindere herunder.

Idrætsbørnehuset Møllegården vandt en kurv i OK24-lodtrækningen
Et par glade pædagoger fra Møllegården i Nørre Alslev med præmien, en kurv med lækkerier.
Børnebakken i Maribo vandt en kurv i OK24-lodtrækningen
Smil på læberne hos Børnebakken i Maribo.
Solsikken vandt en kurv i OK24-lodtrækningen
Gavekurven peppede personalearrangement op hos Solsikken i Nykøbing Falster.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.