Pensionister

Pensionister

Pensionistsektionen er for dig, der er gået på efterløn, førtidspension eller pension. Her fastholder du dit sociale tilhørsforhold til BUPL og kan deltage i en række arrangementer. Er du medlem af BUPL, bliver du automatisk medlem af pensionistsektionen, når du forlader arbejdsmarkedet.

Hvem er vi?

Pensionistsektionens medlemmer er pensionister, førtidspensionister og efterlønsmodtagere, som er medlemmer af BUPL Sydøst og har betalt kontingent, som opkræves to gange om året.

Pensionistsektionen BUPL Sydøst blev stiftet den 23. januar 2007. Den består af følgende fire lokale afdelinger, som planlægger arrangementer og ture:

  • Pensionister og efterlønnere i Køge, Faxe og Stevns
  • Pensionistsektion Guldborgsund og Lolland
  • Pensionistsektionen Ringsted og Næstved
  • Pensionistsektionen lokalafdeling Vordingborg

Hvad er vores formål?

Pensionistsektionens formål er at arrangere kulturelle, faglige og sociale aktiviteter for foreningens medlemmer. Hvis helbredet kræver det, kan der tages en ledsager med mod egenbetaling.

Generalforsamling og bestyrelse

Pensionistsektionens øverste myndighed er vores egen generalforsamling, hvor bestyrelsen vælges. Generalforsamlingen afholdes i starten af november måned, og det vil fremgå af indkaldelsen, hvem der er på valg.

Bestyrelsen planlægger årets aktiviteter og disponerer over det beløb, der tildeles fra BUPL Sydøst. Nærmere oplysninger og eventuel udlevering af vedtægter kan du få ved henvendelse til bestyrelsen.

Bestyrelsen ønsker:

  • at Pensionistsektionen er synlig og levende
  • at I alle vil være aktive og støtte op om vores aktiviteter
  • at I vil kontakte os med gode forslag eller andet
  • at der efterhånden oprettes lokale klubber i alle BUPL Sydøsts otte kommuner, så vidt det er muligt.

 

Generalforsamling 2023
Seneste generalforsamling i pensionistsektionen blev afholdt den 2. november 2023. Referatet kan hentes ned her:

Pensionistsektionens bestyrelse

Fandt du, hvad du søgte?

For at undgå spam, skal du godkende at du ikke er en robot.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.