Ledertræf om stress, skam og følelsesforurening
- Mine kolleger er gode til at se, når/hvis jeg er presset. Så spørger de ind, og ofte er det den tilgang, der virker bedst for mig.
- Jeg vil gerne have mig frabedt, at andre kommenterer på, hvordan de tror jeg har det.
Disse to citater tonede frem på lærredet blandt mange andre citater under det første foredrag på BUPL Sydøsts årlige ledertræf, der blev afholdt den 5. september på Hotel Menstrup Kro. Her blev formiddagstimerne indtaget af den entusiastiske stressforsker Pernille Steen Pedersen.
Pernille Steen Pedersen delte flittigt ud af citater og konkrete eksempler. I sin forskning har hun interviewet et hav af fagfolk, herunder institutionsledere, for at undersøge, hvad der giver trivsel, og hvad der stresser, men som ovenstående citater illustrerer, kan det være meget forskelligt fra person til person.
Ifølge stressforskeren bunder det i medarbejdernes forskellige anerkendelsesprofiler. Hvad der virker anerkendende for en medarbejder, kan have den stik modsatte effekt på kollegaen. Hvad den ene oplever som et stærkt fællesskab, hvor man hjælper hinanden, kan den anden opfatte som manglende tillid til, at man kan løfte sine arbejdsopgaver.
På den baggrund har Pernille Steen Pedersen udviklet dialogværktøjer, som skal gøre det lettere at blive klogere på kollegernes anerkendelsesprofiler. Måske kan man endda få afklaring på den murende tvivl, som mange nok genkender: Gør jeg det godt nok?
I sin forskning er hun kommet frem til, at rigtig meget stress stammer fra en følelse af skam. Når først tvivlen om egen indsats har sat sig, følger skammen typisk med, forklarede Pernille Steen Pedersen.
- Skam kommer ind, fordi vores arbejde også handler om vores identitet, lød det fra forskeren.
Hvilken Preben-type er du?
Efter en god lang frokost og en halv times indføring i BUPL Lederforeningens visioner var det tid til foredrag med sociolog og bestsellerforfatter Rikke Østergaard.
Kernen i Østergaards bøger og foredragsvirksomhed er begrebet følelsesforurening, som dybest set handler om, at vi smitter hinanden med vores humør, ikke mindst på arbejdspladsen.
Med sin humoristisk stil gav hun flere eksempler på følelsesforurening, og hvordan den negative snebold kan rulle, hvis ikke vi får sat en stopper for den.
Når en taxachauffør har været udsat for en negativ kunde, kan chaufføren blive "smittet" og på den måde bringe den dårlige stemning videre til den næste kunde, som på ingen måde har fortjent det. På den måde kan vi bringe følelsesforureningen med os videre fra kontekst til kontekst, f.eks. fra trafikken til arbejdspladsen.
- Når først de negative tanker ruller, tager de flere med sig. Vi ryger ned i det, jeg kalder for krokodillehjernen, den primitive del af hjernen. Her er vi sindssygt stærke, men ikke særligt skarpe, lød det fra forfatteren bag bøgerne Vi havde en fest på arbejdet... men så kom Preben og opfølgeren Befri Preben... og få en fest på arbejdet igen.
Her kommer Østergaards fire arketyper, hendes Preben'er, ind og får en betydning for, hvem der bliver påvirket negativt af hvad. Preben er ikke en bestemt person, men et ord lånt fra radioprogrammet "Mads og Monopolet"', som blev brugt om de anonyme personer, som lytternes dilemmaer knyttede sig til.
Rikke Østergaard mener, det kan være en hjælp for det psykiske arbejdsmiljø at kende arbejdspladsens Preben-typer, som påvirker hinanden på forskellige leder og kanter. Du kan få mere viden om begreber som følelsesforurening og følelsesøkonomi samt tage Preben-testen på hjemmesiden befripreben.dk.
Flere billeder fra Ledertræf 2024
BUPL Sydøst takker for en god dag!