Foredrag i en biograf: Craft giver et biokemisk kick

Med sin forskning i Craft-psykologi har Anne Kirketerp vist, at arbejdet med hænderne både giver børn, unge og voksne øget trivsel og evnen til at løse problemer, tænke kreativt og samarbejde.

I år holder hun foredrag den 21. maj i en biograf i Næstved. Tilmeld dig senest 7. maj.
Anne Kirketerp, craft-psykologi
I marts 2025 inspirerede Anne Kirketerp en forsamling pædagoger på spillestedet Stars i Vordingborg.

>> GÅ TIL TILMELDINGSIDE <<


Aktiviteten skal give dig små succeser, men ikke være alt for nem. Den skal udfordre dig, men ikke være helt umulig.

Det kan være lidt af en balancegang at finde en passende craft-aktivitet, hvis den skal batte noget på velværekontoen. Men når først du har fundet den, altså din nye passion inden for håndarbejde eller håndværk, vil det styrke dit mentale helbred og gøre dig kognitivt skarpere.

Det er i grove træk essensen af craft-psykologi, en psykologiske retning, som Anne Kirketerp har udviklet. Oplev den århusianske ildsjæl på årets femte fyraftensmøde i BUPL Sydøst den 21. maj 2026, når hun holder foredrag i Nordisk Film Biografer Næstved. 

Anne Kirketerp har gjort det til sin store passion at højne respekten for det, som craft (håndværk og håndarbejde) kan gøre for at øge vores trivsel og livsglæde. Det gælder ikke mindst på det pædagogiske område. Ligeledes er hendes passion at sikre foretagsomme mennesker i alle områder af vores samfund.

 

Fyraftensmøde april 2025
Komforten var høj og humøret ligeså, da pædagogerne var til fyraftensforedrag om langsom pædagogik i Nordisk Film Biografer Næstved i april 2025. I maj 2026 bliver det endnu mere oplagt at medbringe strikketøjet til biografen, når det skal handle om craft-psykologi.

 

Et biokemisk kick
Den helt store gave er psykologisk trivsel, men også evnen til at omsætte drømme til virkelighed, mener Anne Kirketerp.

”Når man bager den kage, man har set i ’Den store bagedyst’, eller bygger sin egen sæbekassebil, får man erfaring med, at man kan påvirke verden. Vores nervesystem er kalibreret til at skabe og efterlade aftryk – en lille manifestation af, at vi var her. At arbejde med craft giver et biokemisk kick og fylder os med stolthed, håb og glæde,” siger hun.

>> GÅ TIL TILMELDINGSIDE <<

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.