Vi bliver nødt til at blive ved med at tale om det

Formand Jon Olufson talte i går på TR-topmødet om noget, vi bliver nødt at blive ved med at tale om, nemlig organisering. Og det gælder både hvad angår medlemmer, og hvad angår tillidsrepræsentanter, som er rygraden i fagbevægelsen.
TRtop

Fagbevægelsen bløder medlemmer, og som Jon Olufson sagde fra taler på Arbejdermuseet, så er ”der hele 40% færre lønmodtagere i dag, der er medlemmer af en rigtig fagforening! 40 procent. Den voldsomme medlemstilbagegang har ikke ramt os i BUPL, men sporene fra andre fagforeninger skræmmer, og vi skal undgå at ende der!”

 

Vi taber de unge

Især hvad angår de unge, så er der en opgave forude malet i neon, for faktum er, at ”80 % af de unge lønmodtagere har været betalende medlemmer af en rigtig fagforening, men når de rammer 30 år, så er det kun 36% der stadig er medlemmer. Det betyder jo at alt for mange har været medlemmer af vores fællesskab og ender med ikke at være det - fordi de ikke kan se værdien af det!”

 

Hvilke værdier står vi på?

Hvilke værdier er vi som fagforening bygget på spurgte TR-topmødets hovedoplægsholder Sarah Momtaz i går, hvor omkring halvdelen af de storkøbenhavnske tillidsrepræsentanter var samlet på Arbejdermuseet i København. Ordene faldt i en lind strøm:

Solidaritet, rødt, fællesskab, sammenhold, faglighed, netværk, ordentlighed, arbejdsvilkår, ligeværd, medbestemmelsen, ligestilling, sikkerhed, lønkamp og synlighed.

Men hvor har I det fra, spurgte hun retorisk. For selvom os, der er samlet ved det eller har en reel oplevelse af at vide det, så er spørgsmålet om den viden også er udenfor dette rum.

 

Nødt til at gøre os mere relevante

Uanset hvad svaret er, så kalder de forskellige tal på, at vi som fagbevægelse – også BUPL – er nødt til at arbejde med at gøre os mere relevante for især de yngre pædagoger og kommende pædagoger. For hvis ikke hele fagbevægelsen står med et stærkt mandat, så gør BUPL det heller ikke.

 

TRTop_jon

 

”Vi skal ned fra piedestalen og vi skal tættere på. og så skal vi arbejde meget mere på at være i dialog om, hvad der rører sig, være til stede på arbejdspladserne og kanalisere den vigtige viden vi får videre til politikerne og til resten af omverden. Vi skal spørge meget mere. Vi skal skabe rammer for lokal debat og dialog, vi skal skabe rammer for lokale fællesskaber, skabe rammerne for fællesskaber, der står op for faget, for vilkårene, for noget større og for et bedre i morgen,” sagde Jon Olufson. 

 

Takket være TR'er og medlemmer taler vi allerede

Og heldigvis kom vi tættere på samtalen sidste år, da 600 af vores medlemmer, takket være tillidsrepræsentanterne, i forskellige fora, fortalte om, hvad der rører sig. 

Disse vigtige samtaler har vi i BUPL Storkøbenhavn taget med os i vores organiseringsindsats og i dét vi sammen bliver nødt til at blive ved med at tale om. 

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.