I BUPL Storkøbenhavn arbejder vi for, at du som studerende får den bedst mulige uddannelse, og din praktik på pædagogiske arbejdspladser arbejder vi for, at du har ordentlige arbejds- og læringsvilkår. Vi samarbejder med PLS og er sammen med dem klar til at rådgive og vejlede dig som studerende og som nyuddannet, hvor vi bl.a. forhandler din løn og arbejdstid.
BUPL Storkøbenhavn på din uddannelse
- Hver onsdag sidder BUPL i Basen på KP Carlsberg sammen med praktikkoordinatorerne og er klar til svar på spørgsmål om profession og vilkår
- BUPL deltager i specialiseringstildelingsdagen
- Vi besøger dig i begyndelsen af din anden praktik. Her hører vi dig om din start i lønnet praktik og besvarer spørgsmål om ferie, skema, ansættelse, din ret som studerende mm.
- Inden du er færdiguddannet, inviterer vi dig til et dimittendmøde, hvor vi hjælper dig til en god start på det pædagogiske arbejdsmarked.
Husk A-kassen
BUPLs arbejdsløshedskasse er din sikkerhed, hvis du som færdiguddannet bliver ledig eller syg, og har brug for at modtage dagpenge.
For at kunne modtage dagpenge som nyuddannet, er det vigtigt, at du melder dig ind senest 12 måneder, før du afslutter din uddannelse.
Det er gratis at være medlem af BUPL's A-kasse, mens du er studerende.
PLS - din fagforening
PLS (Pædagogstuderendes Landssammenslutning) arbejder for at forbedre dine vilkår og pædagoguddannelsen. PLS består af pædagogstuderende for pædagogstuderende.
Som medlem af PLS er du velkommen til at deltage i alle BUPLs faglige arrangementer i de lokale fagforeninger. Du kan finde arrangementer her.
Læs mere om PLS og meld dig ind her (det koster kun 88 kr. om måneden at være medlem, og du kan trække halvdelen fra i skat)
Du bliver automatisk overflyttet fra PLS til BUPL, når du afslutter din pædagoguddannelse.