Tid til at være og tid til at blive

Af Jon Olufson, formand BUPL Storkøbenhavn, og Martin Kragballe, formand for Almenområdet i LFS.

Tid er en mærkelig størrelse. For børn føles den ofte uendelig, mens unge oplever den som en gave, især på en lys sommeraften med vennerne.

Som voksne oplever vi tiden som kortere. Måske fordi vi har brugt mere af den, hvilket kan føre til panik over, hvor meget tid vi har tilbage.

Vores forhold til tiden er ofte anstrengt. Vi stræber efter at få mest muligt ud af den, selvom vi ikke kender vores slutdato. Meget forekommer at skulle forandres hurtigt – vores liv, relationer og organisationer. Desværre fører dette til tider også til en følelse af uforløsthed.

Vi lever i en tid med flere muligheder end nogensinde. Vi lever gennemsnitligt længere end vores forældre. Alligevel føles det som om, at vi har mindre tid.

Vi planlægger ikke kun for os selv, men også for vores børn. På trods af at deres levetid sandsynligvis vil blive 100 år, presser vi dem til at følge en accelereret livsrytme. De skal præstere, arbejde og undgå at dagdrømme, for ellers kommer de bagud. Hvis børn ikke kan sige 100 ord som to-årige eller tegne inden for stregerne som fem-årige, frygter vi, at de vil miste muligheder for fremtiden.

Denne overambitiøse arbejdsmoral overser, at det unyttige er en del af menneskets essens. Uden det unyttige og uden legen ville vi mangle kunst, kreativitet og opfindelser. 

I en verden fuld af muligheder lever vi, som om både muligheder og tid forsvinder med et fingerknips. Men der er tid nok. Hvad nu hvis man ventede med at starte i skole til syv-årsalderen? Ville børn ikke trives bedre med mere tid til fordybelse? 

At vokse som menneske tager tid. At finde sine talenter kræver tid. Pædagoger og pædagogisk personale bør fokusere på denne langsomme og essentielle proces, men ofte presses de til at prioritere hastighed og resultater. Men hvad gør livet mere meningsfuldt ved at følge denne tidsånd? 

I en tid, hvor vi har mere tid til rådighed end nogensinde, er vores politiske løsning ofte at arbejde flere timer. Men er det virkelig meningen med livet? Kunne vi ikke stræbe efter at give barndommen et roligere tempo? 

Lad os give børnene tid til at lege og finde mening i livet – nu og i fremtiden. Vi skal stadig arbejde for et bedre samfund, men kun ved at trække vejret og bruge vores tid klogere.

Kære voksne i Danmark, giv børnene tiden tilbage! Tro på en verden, hvor vi skynder os langsommere!

Det har fremtiden brug for.

Debatindlægget er bragt 3. september 2025 i Arbejderen.