GF24: Kampvalg til posten som kasserer

BUPL Storkøbenhavn skal på Generalforsamling 2024, der foregår d. 26. september i Musikteatret i Albertslund, vælge kasserer, næstformand og medlemmer til bestyrelsen. Nuværende kasserer Brigitte Christensen og nuværende faglige sekretær Anders Thostrup har begge meddelt, at de stiller op til posten som kasserer.
Kasserer2_BrigitteogAnders.jpg

Meld gerne dit kandidatur inden 20. august
Du kan som aktivt medlem stille op som kasserer frem til afstemningen på selve generalforsamlingen, men du må meget gerne af hensyn til bestyrelsens planlægning af valget melde dit kandidatur inden d. 20. august til sekretariatsleder Søren O. Nissen, son@bupl.dk.

Frist for præsentation
Torsdag d. 28. august er første frist for aflevering af de fem spørgsmål, du får stillet i forbindelse med dit kandidatur. Alle kandidater vil herefter blive præsenteret på hjemmeside, i nyhedsbrev 5. september og efterfølgende på facebook. Du skal også aflevere et portrætfoto af dig selv.

Kandidater efter 28. august
Melder der sig flere kandidater efter d. 28. august vil der blive udsendt endnu et nyhedsbrev d. 19. september med afleveringsfrist for præsentation og foto d. 17. september.

Fyraftensmøde 19. september
Kandidater præsenterer sig på Fyraftensmøde i Balleruphuset.

Præsentation på facebook
I perioden 19.-24. september vil kandidaterne blive præsenteret på facebook.

De fem spørgsmål
Hver kandidat får mulighed for at præsentere sig gennem følgende fem spørgsmål, hvor hvert svar må være max 800 anslag inkl. mellemrum. Sekretariatet retter kun korrekturfejl og sikrer at max omfang overholdes – der slettes bagfra til nærmeste punktum indenfor fastsat ramme.

  • Kort om dig selv.
  • Hvad kendetegner og gør dig til en god kandidat for de over 6000 pædagoger og ledere i BUPL Storkøbenhavn?
  • Hvad er, efter din mening, de tre vigtigste udfordringer for vores medlemmer, som BUPL Storkøbenhavn skal arbejde med?
  • Hvad er, efter din mening, de vigtigste udfordringer BUPL og BUPL Storkøbenhavn som organisation står overfor
  • Andet du vil fremhæve?

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte bestyrelsen eller sekretariatsleder Søren O. Nissen for yderligere spørgsmål. Du vil kunne læse meget mere om BUPL Storkøbenhavn på www.bupl.dk/storkobenhavn , hvor du også kan tilmelde dig generalforsamlingen 26. september ( https://events.bupl.dk/generalforsamling2024-3934 ), der i år afholdes i MusikTeatret i Albertslund kl. 18-22 med middag fra 16.45-17.45.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.