Bestyrelse stiller forslag om GF hvert 2. år og nedlæggelse af faglig sekretærpost
Af Søren O. Nissen, sekretariatsleder i BUPL Storkøbenhavn
BUPL Storkøbenhavn bestyrelse har på sit første møde efter sommerferien d. 20. august 2024 lagt sidste hånd på deres forslag til budget for de kommende år. Forslag som skal behandles på generalforsamling 26. september i MusikTeatret i Albertslund.
På sidste års generalforsamling lovede bestyrelsen et budget i balance, da løbende underskud gennem de seneste år har halveret egenkapitalen i BUPL Storkøbenhavn.
Bestyrelsen har derfor siden haft gang i mange besparelsesinitiativer; reduktion i sekretariatet og neddrosling af interne møde og forplejning samt øget udlejning af huset i Ballerup mv.
To af besparelsesforslagene kræver dog ændringer af vores vedtægter og fremlægges derfor til generalforsamlingens drøftelse og godkendelse; dels et forslag om at reducere antallet af politiske poster fra 5 til 4, og dels et forslag om at overgå til generalforsamling hvert 2. år, frem for nu hvert år.
Derfor skal generalforsamling i år godkende et budget for både 2025 og 2026, ligesom alle politiske poster skal vælges på dette års generalforsamling - frem for som hidtil halvdelen i år og halvdelen næste år (2025). Alt sammen under den forudsætning af 2/3 af generalforsamlingen stemmer for ændringerne af vedtægterne.
Godkender generalforsamlingen til september forslagene betyder det, at BUPL Storkøbenhavn næste ordinær generalforsamling først bliver i efteråret 2026.
De konkrete forslagene sendes ud sammen med det øvrige materiale til generalforsamlingen i starten af september.
Tilmeld dig Generalforsamling 2024.