Sidste chance for at gå en tur med Kristian Tornby  

Der er planlagt tre gåture i henholdsvis Frederikshavn, Sæby og Skagen.
Kristian Tornby
Kristian Tornby inviterer pædagoger og ledere med på gåture.

Sidst i september modtog du et nyhedsbrev fra mig, hvor jeg inviterede dig og de øvrige pædagoger i Frederikshavn Kommune på en gåtur i henholdsvis Sæby, Frederikshavn og Skagen.

Jeg havde sat tre aftener af til hver by i løbet af oktober samt starten af november.

Mit ønske var, og er stadig, at kunne bruge gåturen til at tale med dig og dine kollegaer om løst og fast. En gåtur uden en forhåndsbestemt dagsorden, men med fokus på fællesskab og hvad der lige optager jer. 

Jeg skriver til dig igen, da der kun er én enkelt runde tilbage i hver af de tre byer, og jeg vil så gerne have dig og dine kolleger med. 

Gåturene er berammet til ca. 1 time, og vil være i områderne omkring mødestederne.

Datoerne for de sidste tre gåture er:

FREDERIKSHAVN 7. NOVEMBER: Vi møde på p-pladsen bag rådhuset ved Fasanvej/Rådhus Allé.

SÆBY 8. NOVEMBER: Vi mødes på p-pladsen ved Superbrugsen.

SKAGEN 9. NOVEMBER: Vi mødes på p-pladsen ved Netto.

Alle gåture starter kl. 19.00.

Da mørket er faldet på, når vi skal gå, har jeg selvfølgelig sørget for reflekser til os, når vi mødes.

Jeg glæder mig til at se dig.

Venlig hilsen 

Kristian Tornby

Faglig sekretær – BUPL Nordjylland 

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.