Ny struktur er først på plads efter næste års budget er vedtaget i Thisted Kommune

Budgettet for 2024 skal vedtages senest den 15. oktober 2023, men strukturen på dagtilbud vedtages sandsynligvis først efter næste års budget er vedtaget. Det betyder, at politikerne vedtager et budget, før de forholder sig til strukturen. Det er totalt omvendt.
Søjlediagrammer
Politikerne vedtager et budget, før de forholder sig til strukturen.

Aftalen om kommunernes økonomi for 2024 er faldet på plads mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Finansministeriet. KL skriver, at de er godt tilfredse med aftalen, men at det er en stram aftale.

I BUPL synes vi overhovedet ikke at det er en god aftale. Den er stram og på flere områder af den voldsom underfinansieret. Der kommer penge til flere børn og flere ældre, det såkaldte demografiske træk. Det er fint, men når de samtidig underfinansierer det specialiserede sociale område med flere milliarder kroner, så hænger økonomien slet ikke sammen. Det vil betyde en stram kommunal økonomi, og vi frygter store besparelser. Derfor følger vi budgetprocesserne i kommunen nøje, og vi kæmper for at politikerne også kender pædagogerne synspunkter, før de træffer deres beslutning.

Da politikkerne i Thisted Kommune besluttede budget 2023, besluttede de samtidigt at spare godt 4 millioner kroner på dagtilbudsområdet og godt 9 millioner kroner på skoleområdet i budget 2024. Den besparelse skulle komme via en strukturtilpasning, hvor man skal kigge på mulighederne for at lukke og sammenlægge skoler og daginstitutioner.

Nu er skolestrukturdebatten slut, og den resulterer i, at man lukker Vestervig Skole. En træls beslutning for lokalsamfundet, som vil få stor betydning for Vestervig. Det er en stor beslutning at lukke en skole, men denne lukning giver langt fra den budgetmæssige besparelse på godt 9 millioner kroner. Derfor bliver det spændende, på den trælse måde, at se hvad det betyder for budget 2024. Det er allerede besluttet, at de godt 9 millioner skal spares på skoleområdet. Det kræver nye penge at få besparelsen til at gå væk. Besparelsen ved at lukke Vestervig Skole kommer højest til at give en besparelse på 2 millioner kroner i 2024. Vi er derfor meget bekymret for, hvor de resterende 7 millioner kroner skal spares henne.

På dagtilbudsområdet ved vi kun to ting i forhold til budget 2024. Det ene er, at der skal spares godt 4 millioner kroner på struktur. Det andet er, at der skal laves en analyse, som den på skoleområdet, og den skal være klar til politisk beslutning sidst på året. Den skal anvise besparelser for 4 millioner kroner. Herefter skal politikerne beslutte, om der ud fra analysen er forslag de vil bruge. Men her er besparelsen på 4 millioner kroner også vedtaget. Finder de ikke besparelser i strukturdebatten, risikerer vi, at pengene skal spares indenfor området.

Det er paradoksalt. Budgettet for 2024 skal vedtages senest den 15. oktober 2023, men strukturen på dagtilbud vedtages sandsynligvis først efter næste års budget er vedtaget. Det betyder, at politikerne vedtager et budget, før de forholder sig til strukturen. Det er totalt omvendt, og det bliver spændende at følge, men det giver enormt usikkerhed, da det bliver meget uforudsigeligt. 

Vi ved at politikere taler om noget a la landsbyordning. Det er bekymrende, da landsbyordninger reelt er under folkeskoleloven, og det hedder reelt USFO - Udvidet SkoleFritidsOrdning. En USFO kan kun have børn fra 3 år og op. Derfor er de ikke lovlige, de steder vi har vuggestuer, så det kan man ikke ret mange steder i Thisted Kommune. Det er ikke altid let overbevise politikere om, hvad de må, men vi forsøger.

Men overordnet er BUPL´s fokus på budget 2024, normeringer på SFO-området og at fastholde presset for at vi får reelle minimumsnormeringer med 1-3 i vuggestuer og 1-6 i børnehaver i Thisted Kommune. Vi følger budgetprocessen tæt og holder møder med politikkerne, så de er klædt godt på i forhold til pædagogernes virkelighed.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.