Ingen besparelser på børn og unge i Morsø Kommune

Sommeren er over os, og vi håber, du får tid til ro, nærvær og velfortjent ferie – ikke mindst oven på endnu et år, hvor du har ydet en stærk og afgørende indsats for børn og unge på Mors. Du gør en forskel hver eneste dag – uanset om du arbejder i en privat eller kommunal daginstitution eller skole.
Kommunernes økonomi 2026 – mulighed for investering i børnene
BUPL vurderer, at aftalen om kommunernes økonomi for 2026 er fornuftig og bør give kommunerne mulighed for at investere i børnene. Vi vil derfor fortsat kæmpe for, at de økonomiske rammer udnyttes til at styrke kvaliteten i dagtilbud, skole og fritid – både for pædagoger og børn.
Bemærk: Kommunens budget har lige stor betydning for de private daginstitutioner som for de kommunale – børns hverdag og trivsel afhænger af hele dagtilbudslandskabet.
Budget 2026 på Mors – positive forventninger
På Mors ser det ud til, at man ikke skal spare på budget 2026. Forvaltningerne er i hvert fald ikke blevet at komme med spareforslag, så det tegner godt. Fra BUPL kan vi bare sige: Når der er råd, bør man investere – invester i børnene, invester i fremtiden.
Budgetproces
Dato | Handling/Proces |
Juli | Videre arbejde med budgetkatalog og sommerferie. |
August | Ultimo/primo september; Kvalitetssikring af udgiftssiden. Der arbejdes i fagudvalg. Høring i H- og O-MED. Svar på låneansøgninger og særtilskudsansøgning. |
September | Budgetseminar med aftaler om omprioriteringer, besparelser, effektiviseringskrav og lignende. Førstebehandling af budgettet i ØK og KB. Høring i H-MED, institutioner, råd og nævn m.fl. |
Oktober | Andenbehandling i ØK og KB af budgettet |
November/december | Vedtagelse af Finanslove |
BUPL Nordjylland følger processen tæt og arbejder for pædagogernes vilkår og børnenes hverdag.
Vi ønsker dig en dejlig sommer med masser af sol, grin og gode stunder – og ser frem til et efterår, hvor vi sammen står stærkt for pædagogik, fællesskab og faglighed.
God sommer og på gensyn efter ferien.
De bedste hilsner
Kristian Kold
BUPL Nordjylland