Budgetforslag uden besparelser i Rebild Kommune
Efter budgetforslaget blev sendt i høring, har Rebild Kommune modtaget 16,4 millioner kroner ekstra fra staten. Det er engangsmidler, men det kunne være rart, hvis pengene eller nogle af dem blev brugt på børne- og fritidsområdet. Begge områder trænger til et løft.
På daginstitutionsområdet medregner Rebild Kommune sygedagpengerefusion, pædagogiske konsulenter og støtte til børn på almenområdet i deres opgørelse af loven om minimumsnormeringer. Men det kommer der jo ikke flere pædagoger af ude i institutionerne. Nederst er et debatindlæg, som er sendt til Nordjyske, omkring beregningerne af minimumsnormeringen sat ind.
På fritidsområdet er normeringen i bedste fald 1 pædagog til 20 børn, så også her er et løft tiltrængt.
I dialogen med politikerne har jeg spurgt til, hvordan provenuet fra sidste års budgetforlig skal bruges på området. Det drejer sig om 7,5 millioner kroner, som blev genereret ved skattestigning og skolelukninger. I aftaleteksten fra budgetforliget er pengene til investeringer og kvalitetsløft på skole og dagtilbud. Det er ikke besluttet endnu, hvordan midlerne skal bruges, men et løft til både daginstitutioner og fritidsområdet er tiltrængt.
Før sommerferien lavede tillidsrepræsentanterne en række små videoer med ønsker til budget 2025, som blev lagt op på facebooksiden ” Dialog og debat-gruppe- Rebild Kommune. Du kan finde videoerne ved at følge linket https://www.facebook.com/groups/134566257130537
Næste skridt i Rebild Kommunes forhandling af budgettet for næste år er en 1. behandling på byrådsmødet torsdag den 19. september.
Debatindlæg sendt til Nordjyske:
Er minimumsnormeringen i Rebild Kommune et minimum?
Loven om minimumsnormeringer trådte i kraft 1. januar i år i alle landets kommuner, bare ikke i Rebild Kommune, som har valgt at bruge velfærdsforsøget til at udskyde loven til 1. januar 2026.
Velfærdsforsøget i Rebild Kommune har fagligheden og den professionelle dømmekraft som omdrejningspunkt. Hvorfor så ikke give pædagogerne endnu bedre vilkår for at bruge deres faglighed. Børnene og forældrene efterspørger fagligheden og det vil også falde godt i tråd med den nye 2030 vision, som byrådet besluttede sidste efterår. Flere børn skal hjælpes på almenområdet og færre skal segregeres er visionen. Men det kræver jo netop pædagoger i daginstitutionerne, som kan bruge deres faglighed og professionelle dømmekraft for at give børnene de bedste betingelser for at trives, udvikles og dannes.
Men så må pædagogerne, forældrene og børnene jo væbne sig med tålmodighed, for så kommer løftet af normeringen til 1. januar 2026 eller gør det?
Nej, der kommer ikke noget løft.
Rebild Kommune har i deres beregninger om 1 pædagog til 3 børn i vuggestuerne og 1 pædagog til 6 børn i børnehaverne valgt at, sygedagpengerefusion, pædagogiske konsulenter ansat med PPR og støtte efter Barnets lov skal indgå i beregningerne. Det svarer til et beløb på 5,5 millioner kroner eller 13 pædagoger, som kunne løfte fagligheden og indfri 2030 visionen.
BUPL’s seneste vilkårsundersøgelse viste, at antallet af børn, som mistrives i daginstitutionerne, er stigende, så allerede her er hverdagen udfordret og presset.
Pædagogerne vil gerne arbejde på at indfri politikernes vision om at hjælpe flere på almenområdet, men det kræver ressourcer og kompetencer.
Som minimum kunne Rebild Kommune beregne 1:3 og 1:6 på antallet af pædagoger. Det er trods alt kun et minimum.
Har du spørgsmål til ovenstående kan du skrive på shj@bupl.dk
Susanne Højgaard
Næstformand
BUPL Nordjylland