Borgerne skal komme med forslag til besparelser i Morsø Kommune

Morsø Kommune har i år valgt at åbne budgetprocessen og inddrage borgerne. Der har været tre borgermøder, hvor BUPL har været repræsenteret ved det ene møde. På borgermødet indledte Rikke Wurts og Hans Ejner Bertelsen med, at der er behov for at spare op imod 40 millioner kroner på budgettet til 2024.
Finger flytter kugler
Borgerne skal finde besparelser på næste års budget.

Aftalen om kommunernes økonomi for 2024 er faldet på plads mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Finansministeriet. KL skriver, at de er godt tilfredse med aftalen, men at det er en stram aftale. 

I BUPL synes vi overhovedet ikke, at det er en god aftale. Den er stram og på flere områder af den voldsom underfinansieret. Der kommer penge til flere børn og ældre, det såkaldte demografiske træk. Det er fint, men når de samtidig underfinansierer det specialiserede sociale område med flere milliarder, så hænger økonomien slet ikke sammen. Det vil betyde en stram kommunal økonomi, og vi frygter store besparelser. Derfor følger vi budgetprocesserne i kommunerne nøje, og vi kæmper for at politikerne også kender pædagogerne synspunkter, før de træffer deres beslutning.

Morsø Kommune har i år valgt at åbne budgetprocessen og inddrage borgerne. Der har været tre borgermøder, hvor BUPL har været repræsenteret. På borgermødet indledte Rikke Wurts og Hans Ejner Bertelsen med, at der er behov for at spare op imod 40 millioner kroner på budgettet til 2024.

Det vil de gerne have borgernes forslag til, hvordan de kommer i mål med. Der er kommet mange forslag ind af varierende karakter. Kommunen har efterfølgende udsendt et referat/sammenskriv af mødet. Her fremgår det, at kommunen konkluderer, at det har været forslag om at flere børn med særlige behov skal ind i de almene institutionerne. Det er bekymrende og pædagoger ved godt, hvad konklusionen bliver, når der ikke følger penge med. Alle taber, det gør børnene, og det gør pædagogernes arbejdsmiljø. Det er stærkt bekymrende. Det bliver et af BUPL´s fokusområder for budget 2024. Et andet fokusområde er den lave normering på SFO-området i Morsø Kommune. Ifølge forvaltning er der 24 - 26 børn pr. voksen i SFO på Mors. Så er den reelle normering på “gulvet” er langt dårligere, og det er bare ikke godt nok.

BUPL Nordjylland følger processen tæt og holder møder med politikerne, så vi er sikre på, at de er klædt på i forhold til pædagogernes udfordringer.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.