Grundkursus for tillidsrepræsentanter

Målgruppen for BUPL Fyns grundkursus for tillidsrepræsentanter er nyvalgte tillidsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter, der ikke tidligere har deltaget i TR-grundkursus.

Grundkurset udbydes en gang om året som et samlet forløb til TR'ere i kommunale og selvejende institutioner. Kurset henvender sig IKKE til TR i private institutioner. Der afholdes særskilt grundkursus for jer.

TR Grundkursus 2025

Som nyvalgt tillidsrepræsentant i BUPL Fyn skal du deltage i TR-grunduddannelsen.

Her klæder vi dig på til at kende dine opgaver og være synlig i rollen som TR, og du får redskaber til at begrunde, argumentere og forhandle i dit TR-arbejde.

Grundkurset udbydes en gang om året og består af fem undervisningsdage fordelt på tre moduler. Tilmeldingen gælder alle moduler som et samlet forløb, så du skal kun tilmelde dig en gang.

Tilmeld dig her.

I 2025 afholdes kurserne på følgende dage - bemærk det kun er modul 1, der afholdes i Bornholmsgade:

Modul 1: Onsdag d. 13. marts - BUPL Fyn, Bornholmsgade 1, 5000 Odense C
Modul 2: Onsdag d. 09. og torsdag d. 10. april 2025 - Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C
Modul 3: Onsdag d. 07. og torsdag d. 08. maj - Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C

Alle dage er der morgenmad fra kl. 08.30

Modul 1
Vi gennemgår hvad det vil sige at være TR i BUPL, hvor den pædagogiske profession er omdrejningspunktet for din TR-rolle, opgaver og handlinger. Du får viden om, hvordan du kan trænge igennem med dine budskaber til medlemmer og ledere. 

Vi gennemgår "den danske model," ledelsesretten og regelsættet for TR. Vi arbejder med forventningsafstemning mellem dig og din leder. Endelig får du mulighed for at få et klarere billede af din rolle som TR.

Modul 2
Dette modul handler primært om overenskomster og aftaler, herunder ansættelses- og lønforhold og TRs rolle forbundet hermed. Du skal lære at forhandle og lave aftaler. Vi skal arbejde med lønberegninger og udarbejde forslag til lønforhandlinger. 

Dagene vil være opbygget med oplæg, cases og forhandlingsøvelser.

Når du som TR har gennemgået modul 2 får du tildelt lønforhandlingskompetencen.

Modul 3
Her går vi tæt på dine opgaver ved ansættelse og afskedigelse samt din opgave som medlemmers bisidder i forbindelse med tjenstlige samtaler. Vi gennemgår dine opgaver omkring medlemmers sygdom og fastholdelse.

Vi fokuserer på, hvordan du kan samle hele paletten af opgaver som TR i den pædagogiske profession, så du kan være synlig og tydelig og kunne begrunde, argumentere og forhandle ud fra din viden og holdninger i det pædagogiske fag.

Fandt du, hvad du søgte?

For at undgå spam, skal du godkende at du ikke er en robot.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.