Vi er ikke bare en ekstra voksen
Stefan Andersen har arbejdet som pædagog på skolens mellemtrin siden 2014 og er Åløkkeskolens kontaktperson til Odense Kommunes ungdomscentre “Højstrup” og “Spillestedet.”
Han er den, eleverne opsøger, når de har personlige eller sociale udfordringer. De søger tryghed og støtte. Og det er her, pædagoger kan gøre en forskel.
”Vores fokus som pædagoger er ikke kun på at få opgaverne løst, men på at hjælpe børnene med at forstå deres egne følelser, konflikter og behov. Når vi taler med børnene om deres fritid eller konflikter i deres venskaber, skaber vi et rum for refleksion, der styrker deres sociale kompetencer og trivsel. Denne relationelle tilgang er noget, der adskiller pædagoger fra lærere, og den giver en anden form for støtte,” siger Stefan Andersen.
Pubertet og præstationspres
På mellemtrinnet er børnene i færd med at finde deres identitet, skolen er blevet mere seriøs, og de skal navigere i nye relationer og ofte med nye undervisere. Her har de brug for voksne, de kan relatere til på et mere personligt plan, og som kan skabe deltagelsesmuligheder for alle børn – også dem, der står lidt udenfor eller ikke selv opsøger fællesskabet. Og det kræver en særlig faglighed at kunne bygge bro mellem børn og give dem værktøjer til at forstå sig selv og hinanden, siger Tine Bjerregaard, der siden 2016 har arbejdet som pædagog på mellemtrinnet på Tingløkkeskolen i Odense:
”De har brug for voksne, der ser hele barnet og ikke kun det faglige. Vores pædagogiske blik er trænet i at forstå børns følelsesmæssige udvikling, deres sociale behov og deres identitetsdannelse. Vi har fokus på sociale dynamikker, fællesskaber og følelsesmæssige udvikling, og det er helt centralt, når børnene står midt i pubertet, præstationspres og identitetssøgen.”
Det er bekymrende, for vi ved, at mistrivsel ikke kun handler om faglighed, men om fællesskab, identitet og følelsen af at høre til. Det bør ikke være et spørgsmål om ressourcer, men om prioritering. Hvis vi vil styrke børn og unges livsduelighed, skal vi investere i den pædagogiske faglighed – også i de ældste klasser.
Tine Bjerregaard, pædagog på mellemtrin på Tingløkkeskolen i Odense
Stort efterslæb
Selvom alle undersøgelser viser, at det pædagogiske arbejde i skolen er vigtig for børns trivsel og udvikling, er det under halvdelen af landets skoler, der har pædagoger på mellemtrinnet. Endnu færre i udskoling. Det viser en tidligere undersøgelse fra Epinion. Det er bekymrende med en stor andel af børn og unge i mistrivsel.
”Pædagoger er ikke bare en ekstra voksen i klassen. Vi er aktive i at skabe et miljø, hvor børnene trives socialt og fagligt. Når vi ser på den stigende mistrivsel, især i relation til det digitale liv og sociale medie, er det klart, at vi skal styrke det pædagogiske arbejde (på mellemtrin) og i udskoling for at give de unge den støtte, de har brug for,” siger Stefan Andersen.
Han mener, vi har et stort efterslæb, når det kommer til at forstå, hvor vigtigt det er, at have pædagogfaglige kompetencer i udskolingen. Og det bakkes op af Tine Bjerregaard:
”Som samfund undervurderer vi stadig betydningen af pædagogisk arbejde i skolen. Det er bekymrende, for vi ved, at mistrivsel ikke kun handler om faglighed, men om fællesskab, identitet og følelsen af at høre til,” siger hun og fortsætter:
”Når man ikke prioriterer pædagoger på mellemtrin og i udskoling, fjerner man netop de voksne, der er specialiseret i relationer, trivsel og følelsesmæssige udvikling – og det er præcis det, de unge har brug for i de år, hvor alt er i spil. Det bør ikke være et spørgsmål om ressourcer, men om prioritering. Hvis vi vil styrke børn og unges livsduelighed, skal vi investere i den pædagogiske faglighed – også i de ældste klasser.”
Styrker tværfagligt samarbejde
Både Stefan Andersen og Tine Bjerregaard kan se, at deres tilstedeværelse og indsats i klassen, i skolegården og i SFOén skaber tryghed, stabilitet og relationer – og dermed trivsel. På Tingløkkeskolen oplever de, at børnene i højere grad trives og udvikler sociale kompetencer, fordi der er pædagoger med fokus på fællesskab og de små tegn på mistrivsel.
Det styrker også samarbejdet med lærerne, at pædagogerne har en central rolle i klassen, siger Stefan Andersen:
”Vi har samme mål – at dygtiggøre og lære de unge mennesker en masse kompetencer. Vi arbejder tæt sammen om at understøtte både den faglige og sociale udvikling af børnene, men vores perspektiv er ofte anderledes. Pædagoger er mere optaget af børns trivsel, relationer og følelsesmæssige udvikling.”
Det tværfaglige samarbejde gør det muligt at lave fælles strategier og skabe sammenhæng for det enkelte barn. Det kommer især de børn til gode, der har brug for ekstra støtte eller struktur i hverdagen:
”Når børn føler sig trygge, har de også langt bedre forudsætninger for at lære. De behøver ikke bruge energi på at ”læse rummet” eller passe ind – og det giver plads til nysgerrighed, deltagelse og udvikling,” siger Tine Bjerregaard.