Nye regler om roller og opgaver for AMR

To fyraftensmøder til dig der er AMR og medlem af BUPL Fyn.
AMR

Med den nye bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde er der nye regler om AMR´s rolle og opgaver. Den nye bekendtgørelse erstatter den tidligere bekendtgørelse om sikkerhed og sundhed - og samtidig træder 6 nye vejledninger i kraft.

Derfor inviteres du som AMR i BUPL Fyn til to fyraftensarrangementer om de nye regler og opgaver som arbejdsmiljørepræsentant torsdag den 11. april og onsdag den 24. april. Tilmeldingen gælder for begge fyraftensmøder, der afholdes i FH sektion Fyns lokaler på Lumbyvej 19G, 5000 Odense.

Du tilmelder dig ved at skrive fulde navn, mail og medlemsorganisation (BUPL Fyn) til mailadressen: kursus@konventum.dk senest den 5. april.

Fyraftensmøde 1, den 11. april kl. 16.00-19.00:
Bekendtgørelse og vejledninger om systematisk arbejdsmiljøarbejde. 
Gennemgang af den nye bekendtgøresle og vejledninger

Fyraftensmøde 2, den 24. april kl. 16.00-19.00:
Vigtigste ændringer i lovgivningen og hvordan du som AMR aktivt kan bruge ændringerne på din arbejdsplads.
APV´en skal nu indeholde risikovurdering
En aktiv arbejdsmiljødrøftelse
Fokus på antallet af AMR - sværere at reducere antallet af AMR
Uddannelse af AMR - fokus på den supplerende uddannelse
v. Thomas Weyse, Adweyse

Møderne er gratis. 

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.