Kom og styrk din lederstemme

Torsdag den 25. juni inviterer vi alle pædagogfaglige ledere i Odense Kommune til et inspirerende ledermøde - uanset om du er medlem af BUPL eller ej.
Invitation

Vi ved, at hverdagen som pædagogfaglig leder er både vigtig og krævende. Derfor vil vi gerne samle jer i et stærkt lederfællesskab og sætte fokus på dig som leder, dine vilkår, din trivsel og din mulighed for indflydelse.

Formand for Lederforeningen i BUPL, Kristine Schroll, vil præsentere de tre indsatsområder i det nye arbejdsprogram for ledere. Ambitionen er at samle og styrke lederstemmen og sikre pædagogfaglige ledere indflydelse. Vi arbejder for bedre betingelser for pædagogfaglig ledelse, bedre psykisk arbejdsmiljø for ledere og lederløn, der modsvarer opgaver og ansvar.

Derefter afholder vi valg af LTR på 0-6-års-området og på skole-fritid. I BUPL er LTR en vigtig del af fagforeningsfællesskabet på lederområdet og nøgle til forbedring af ledernes individuelle og kollektive vilkår. Som medlem af BUPL kan du stille op som LTR. Alle medlemmer er stemmeberettigede.

Du tilmelder dig ved at skrive en mail til Tina Hansen, faglig konsulent på lederområdet senest mandag den 22. juni på: tiha@bupl.dk

Vi serverer sandwich fra kl. 16.30.

Vi håber på at se mange ledere som muligt.

Tid og sted:
Torsdag den 25. juni kl. 17.00-19.00 (Sandwich fra kl. 16.30)
BUPL Fyn, Bornholmsgade 1, 5000 Odense C

Dagsorden:
Velkomst ved formand i BUPL Fyn, Henrik Brandt Rasmussen
Oplæg v. formand for Lederforeningen i BUPL, Kristine Schroll
Valg af LTR på 0-6-års-området
Valg af LTR for skole-fritid
Eventuelt

Du kan hente invitationen her og dele ud til dine lederkollegaer:
 

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.