Hvor er pædagogerne i udskoling?
Når livet gør ondt, er der brug for pædagogernes faglighed til at skabe et trygt rum med tillid, tid og trygge relationer. På Munkebjergskolen i Odense har pædagog og inklusionsvejleder, Bjarne Bøgelund, i seks år arbejdet i udskolingen. Der er ifølge skolelederen ”ganske enkelt ikke råd til at lade være.”
”Det gør en kæmpe forskel i elevernes skoledag, at de har adgang til en pædagog, der i langt højere grad end lærerne kan bistå med samtaler om det, der rører sig i de unge mennesker. Læreren skal vurdere eleven fagligt med karakterer, hvilket kan skabe afstand. Pædagoger har et langt større fokus på trivsel,” siger Bjarne Bøgelund.
Kæmpe gevinst for alle parter
I BUPLs vilkårsundersøgelse 2023 svarede 79 % af pædagoger og ledere på skole- og fritidsområdet, at de oplever en stigning i antallet af børn, som mistrives. Stress, angst, skolevægring og ensomhed er nogle af de problemer, børn og unge kæmper med. 81 % svarer, at flere timer med en lærer og pædagog i klassen kan styrke børnenes trivsel.
For Bjarne Bøgelund er der ingen tvivl om, at det er en kæmpe gevinst for alle parter at have pædagoger i udskoling, der møder de unge i det, der er svært, Det kan de blandt andet se på køen foran kontoret, der bliver langt kortere, når læreren kan få sparring med pædagogerne. Og så kan de se det på skolens fraværsstatistikkerne, der ligger under gennemsnittet i kommunen.
”Jeg oplever, at tid, tillid og tilgængelighed er nøglen til udvikling af de unge mennesker. Tid til at snakke med de unge og lytte til dem. Tillid til mig og at jeg vil dem det bedste. Tilgængelighed i forhold til, at min dør til mit kontor altid er åben,” fortæller Bjarne Bøgelund.
Vi er ikke nogen, der bare leger med børn eller sætter aktiviteter frem. Vi har fået en helt anden markant rolle i de unges liv, netop fordi de unges udfordringer i dag er meget anderledes og mere italesat.
Janne Schmidt, udskolingspædagog på Sct. Hans Skole
Markant rolle i de unges liv
Janne Schmidt er udskolingspædagog på Sct. Hans Skole i Odense, og både lærere, forældre og de unge bruger hende til vejledning, rådgivning og generel stilladsering. For hende er forudsætningen for trivsel og læring at kunne skabe forudsigelige rammer, struktur og tryghed og være en tillidsfuld voksen. Og det kræver tid og at pædagogerne er synlige i de unges hverdag.
Netop derfor har de børn og unge brug for, at der er pædagoger i både, udskoling, mellemtrin og udskoling.
”Med de udfordringer, der generelt ligger i folkeskolen i dag, er det en nødvendighed, at pædagoger er til stede. Vi skal forholde os til diagnoser, indlæringsvanskeligheder, anden kultur, børns trivsel, de hjemlige udfordringer, tab, sygdom – alt hvad der kan gøre ondt i livet. Børn og unge er meget mere udfordret på ensomhed, seksualitet, sociale medier, karakterræs og meget andet,” lyder det fra Janne Schmidt.
Mere fokus på skolepædagoger
Hun savner mere fokus på skolepædagogernes arbejde fra fagforeningen, og mener, BUPL i langt højere grad skal synliggøre og anerkende den rolle, pædagoger i udskoling har.
”Vi har rigtig mange psykologiske kasketter på i løbet af en dag. Vi er ikke nogen, der bare leger med børn eller sætter aktiviteter frem. Vi har fået en helt anden markant rolle i de unges liv, netop fordi de unges udfordringer i dag er meget anderledes og mere italesat. Det er vigtigt at få fokus på det, hvis vi skal arbejde henimod at få flere pædagoger i udskoling,” siger hun.
Tidligere undersøgelse fra analyseinstituttet Epinion viser, at mens der på stort set alle skoler er pædagoger i indskoling og på knapt halvdelen på mellemtrin, er pædagoger i udskoling på hver sjette skole et langt mere sjældent syn.
”Det handler om økonomi, og det handler om mod. Ikke mindst handler det om den helt rigtige profil til en pædagog, der skal agere i udskoling eller på mellemtrin”, siger Bjarne Bøgelund.