Møder for ledere i Sydjylland
Som fagforening vil vi gerne sætte fokus på ledertrivsel og de udfordringer og problemstillinger, der gør sig særligt gældende i forhold til ledernes arbejdsmiljø og -vilkår. Derfor står BUPL Sydjylland til rådighed med faglige input og fagforeningsrelevant sparring, hvis du og dine lederkolleger ønsker at holde et ledermøde med deltagelse af fagforeningen.
Det er jer, der bestemmer tid og sted, og det er jer, der i fællesskab vælger et tema for mødet. Det kan fx være:
- Trivsel
- Psykisk arbejdsmiljø
- Fysisk arbejdsmiljø
- Arbejdsvilkår
Alt sammen med fokus på det lederområde, som I repræsenterer.
Vil du vide mere?
Hvis du er interesseret i at høre mere om mulighederne, kan du kontakte formand for BUPL Sydjylland Ulla Koustrup (29 61 35 61, uko@bupl.dk) eller sekretariatsleder Anne Merethe Løvmose (25 58 94 19, anml@bupl.dk)
Erstatter ikke eksisterende ledermøder
Ovennævnte er ikke et alternativ til de ledermøder, som BUPL Sydjylland allerede holder i forbindelse med forhåndsaftaler. Som fagforening inviterer vi altid ledermedlemmer til medlemsmøder, når vi står over for indgåelse af nye forhåndsaftaler, som berører lederne. På disse møder informerer vi om forhåndsaftalen, debatterer den og beder evt. om mandat.