Arbejdsmiljørepræsentant i BUPL Sydjylland
Din opgave som AMR
Som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) er du en del af fundamentet for BUPL Sydjyllands faglige arbejde, og din vigtigste opgave er at sikre gode og rolige arbejdsforhold.
Et godt arbejdsmiljø er et fælles ansvar, men som AMR er du – sammen med institutionens leder – nøgleperson i arbejdet med den daglige trivsel og sikkerhed. Overordnet er din opgave som AMR at:
- sikre et sundt, sikkert og forebyggende arbejdsmiljø på institutionen.
- vejlede dine kollegaer i spørgsmål, der handler om arbejdsmiljø.
Møder og tilbud til AMR
Er du AMR og medlem af BUPL, bliver du også en del af AMR-netværket i BUPL Sydjylland.
Som nyvalgt AMR bliver du inviteret til en introdag, hvor vi klæder dig på med nyeste viden inden for det pædagogiske område, når det gælder arbejdsmiljø. Her har du mulighed for at møde andre lokale AMR'er og danne netværk. Introdagen holdes én gang årligt.
Desuden modtager du BUPL Sydjyllands nyhedsbrev til AMR'er, og du vil blive inviteret til særlige AMR-arrangementer. Blandt andet holder BUPL Sydjylland en årlig konference for AMR med ny viden og inspiration til arbejdet.
Du får automatisk besked om vores arrangementer og tilbud, når du har udfyldt oplysningsskema om AMR-valg.
Når du er blevet valgt som AMR
Det er vigtigt at melde dit valg eller genvalg som AMR til BUPL. Det gør, at du kan modtage nyheder om AMR-opgaven og særlig information om kurser og arrangementer for AMR. Det er også vigtig i forhold til din beskyttelse som arbejdsmiljørepræsentant.
Oplysningsskemaet her er udelukkende til BUPL. Du skal selv informere din kommune/arbejdsgiver om valget.
Når du fratræder som AMR
Det er også vigtigt, at BUPL får det at vide, når du ikke længere er AMR på din arbejdsplads.
Kontakt
Har du spørgsmål i forhold til din opgave som AMR, kan du kontakte: