Udfyld online spørgeskema og deltag i "Den store kagedyst" 

Vi har sat 16 store kager på højkant, og du og dine kolleger kan få leveret en af dem, hvis alle BUPL-medlemmer på din arbejdsplads udfylder vilkårsunderøgelsen.

Se de tre ting, som du og dine kolleger skal gøre seneste 4. september for at være med i lodtrækningen.

Vilkårsundersøgelsen er kommet godt fra start. Mange pædagoger har svaret, men vi ønsker at få endnu flere med ombord.

For jo flere der deltager, jo stærkere bliver vores fælles stemme i kampen for bedre vilkår og bedre børneliv.

Derfor har vi sat en lille ekstra konkurrence i gang. Den Store Kagedyst, kunne man kalde den.

Det skal du gøre for at deltage i konkurrencen:

  1. Sørg for, at alle BUPL-medlemmer på din institution har udfyldt spørgeskemaet (I finder linket til undersøgelsen i jeres indbakker eller på vores hjemmeside).
     
  2. Tag et valgfrit foto fra din/jeres arbejdsdag, som BUPL Sydøst må dele på Facebook (gerne et kreativt og/eller sjovt foto).
     
  3. Skriv en mail, hvori du bekræfter, at alle BUPL-medlemmerne på din arbejdsplads har udfyldt vilkårsundersøgelsen. Vedhæft fotoet, og skriv, hvor mange I er, inkl. ikke-medlemmer. Send mailen til vores sekretær Gitte på ggr@bupl.dk.

Vi trækker lod blandt deltagerne mandag den 5. september.

Hvorfor en konkurrence?
Vi gør det for at få så mange pædagoger med i undersøgelsen som muligt, da en stor deltagelse gør resultaterne mere slagkraftige i det politiske påvirkningsarbejde. Vilkårsundersøgelsen er et vigtigt værktøj i kampen for det gode børneliv og for pædagogers arbejdsvilkår.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.