Kamilla Seerup er ny formand i lederforeningen

BUPL Sydøsts ekstraordinære årsmøde blev afviklet denne uge i Vordingborg. Her blev dagtilbudsleder Kamilla Seerup fra Ringsted valgt til formand i den lokale lederforening, LLB.
Kamilla Serup
Kamilla Seerup ønsker øget fokus på ledernes psykiske arbejdsmiljø.

Den ledige post som formand i BUPL Sydøsts lederforening er ikke længere ledig.

Onsdag blev Kamilla Seerup valgt til ny LLB-formand på et ekstraordinært årsmøde hos BUPL Sydøst i Vordingborg. 

48-årige Kamilla er til daglig leder i Nordbakkens Børnehus og ledertillidsrepræsentant i Ringsted. Med sig i uddannelsesrygsækken har hun en pædagoguddannelse og en dimplomuddannelse i ledelse. Nu sætter hun sig for bordenden i den lokale lederforenings bestyrelse.

- Når vi som ledere trækker forrest, skal vi også have det godt, sagde Kamilla Seerup blandt andet, inden hun blev valgt.

Ledernes arbejdsmiljø var et gennemgående tema på det ekstraordinære årsmøde. Du kan læse mødereferatet og se, hvem der sidder i LLB-bestyrelsen herunder.
 

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.