Ledig stilling: Personsagsbehandler til BUPL Sydøst

Bliver du motiveret af at hjælpe mennesker, der har udfordringer i deres arbejdsliv eller er kommet i klemme i det sociale system? Og har du tjek på personalejuraen og kendskab til sygedagpengeområdet? Så er du måske vores kommende nye personsagsbehandler.
Jobopslag, personsagsbehandler

Kort om stillingen

Arbejdssted: Vordingborg.
Arbejdstid: 37 timer om ugen.
Overenskomst: Stillingen er omfattet af overenskomst mellem BUPL Sydøst og BUPL’s medarbejderforening.
Tiltrædelse: Snarest.
Opslag på Jobindex: Link
Ansøgning: Send ansøgning per email til sydoest@bupl.dk. Skriv “Personsagsbehandler” i emnefeltet.
Frist: Ansøgninger behandles løbende frem til 21. september 2025

BUPL Sydøst søger personsagsbehandler, der vil bidrage til at indfri fagforeningens ambitioner om at sikre medlemmernes rettigheder på det ansættelsesretlige og sociale område.

Som personsagsbehandler i BUPL bliver dine primære opgaver at rådgive og varetage sager om afskedigelse, tjenstlige samtaler, sygefravær mv. for BUPL’s medlemmer. Som personsagsbehandler indgår du i forhandlinger med kommuner og private arbejdsgivere, ligesom du deltager som bisidder ved tjenstlige samtaler og ved møder i jobcentre mv.

På BUPL Sydøsts kontor i Vordingborg er du en del af et personsagsteam på to medarbejdere og indgår i et tæt samarbejde med kontorets ledelse, politisk valgte faglige sekretærer og vores tillidsfolk. Ud over rådgivning og forhandlingsopgaver indebærer stillingen også administrative opgaver, interne rådgivningsopgaver og eventuelt undervisning.

BUPL Sydøst er fagforening for 3.400 pædagoger på Syd- og Østsjælland, samt Lolland og Falster. På sekretariatet i Vordingborg er vi et team af 13 engagerede medarbejdere med høje ambitioner. Vores mål er at være en synlig og stærk fagforening, der hver dag skaber værdi for vores medlemmer.

BUPL’s medlemmer er fortrinsvis beskæftiget på dagtilbuds- og skoleområdet på det kommunale område. Et mindretal er ansat i private og selvejende skoler og institutioner.

Vi forventer, at du...

  • Har viden om og erfaring inden for det ansættelsesretlige og socialretlige område.
  • Er en rutineret forhandler eller på vej til at blive det.
  • Er god til at formidle komplicerede budskaber og har gode formuleringsevner.
  • Er struktureret, vedholdende og imødekommende
  • Har interesse for at arbejde med og rumme mennesker i en sårbar situation, og ser det som en vigtig opgave at sikre, at de bliver set og hørt.
  • Er drevet af at gøre en forskel og optaget af, at din indsats bidrager til høj medlemstilfredshed.
  • Er uddannet jurist, socialrådgiver eller har en anden relevant baggrund kombineret med erfaring fra en lignende stilling.
  • Har kørekort og adgang til egen bil.

Vi tilbyder trygge og velordnede ansættelsesforhold på en arbejdsplads med en uformel omgangsform og højt aktivitetsniveau.

Søg stillingen

  • Send din ansøgning per email til: sydoest@bupl.dk. Skriv “Personsagsbehandler” i emnefeltet.
  • Ansøgningsfrist: 21. september 2025. Send gerne din ansøgning hurtigt. Bemærk, at vi læser og indkalder til samtaler løbende.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til sekretariatsleder Jens Kristian Larsen: jkl@bupl.dk eller fagforeningsformand Betina Vincent Andersen: bva@bupl.dk.

Om arbejdspladsen

BUPL Sydøst er den lokale fagforening for 3.500 pædagoger på Syd- og Østsjælland, samt Lolland og Falster. På sekretariatet i Vordingborg er vi et team af 13 engagerede medarbejdere med høje ambitioner. Vores mål er at være en synlig og stærk fagforening, der hver dag skaber værdi for vores medlemmer. 

BUPL Sydøst er en af BUPL’s 12 regionale fagforeninger. BUPL har på landsplan ca. 53.000 medlemmer, der blandt andet arbejder i børnehaver, vuggestuer, skoler og skolefritidsordninger. Du kan læse mere på www.bupl.dk.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.