Jobopslag: Uddannelseskonsulent til BUPL

BUPL Sydøst og BUPL Midtsjælland søger en uddannelseskonsulent, der skal gøre BUPL synlig på uddannelsesstederne. Tiltrædelse 1. august.

Vil du være med til at gøre BUPL synlig på pædagoguddannelsen og dens uddannelsessteder? Har du viden om pædagogfaget, og brænder du for at kommunikere og skabe netværk?

Som BUPL's nye uddannelseskonsulent har du mulighed for at få en nøglerolle i organisationens indsats for at rekruttere nye medlemmer og styrke BUPL's relation til pædagogstuderende og nyuddannede.

Du skal indgå i samarbejde med diverse uddannelsesinstitutioner med henblik på at udvikle aktiviteter målrettet pædagogstuderende og kommende pædagogstuderende, inddrage pædagoger, der er medlem af BUPL, samt selv stå for oplæg.

Derudover vil der være koordinerende opgaver internt i BUPL, ligesom du selv vil få opgaver med oplæg, møder, kurser etc.

Som uddannelseskonsulent forventer vi, at du:

  • har kendskab til pædagogfaget og pædagoguddannelsen
  • er en stærk kommunikator både mundtligt, skriftligt og digitalt
  • har analytiske evner og strategisk forståelse
  • kan følge processer helt til dørs
  • har akademisk baggrund eller tilsvarede kompetencer
  • har kørekort og bil til rådighed


Arbejdssted og kolleger
Jobbet indgår som et fælles indsats mellem to af BUPLs fagforeninger i Vordingborg og Slagelse og med Professionshøjskolen Absalon som væsentlig interessent på området.

Dine nærmeste samarbejdspartnere i BUPL vil blive to faglige sekretærer fra henholdsvis Vordingborg- og Slagelsekontoret. Du vil yderligere komme til at samarbejde med kolleger, der varetager den tilsvarende opgave andre steder i landet og indgå i samarbejde med fagforeningens øvrige medarbejdere,  tillidsrepræsentanter og en række eksterne interessenter.

Dit arbejdssted er Vordingborg, hvor du bliver kollega med faglige sekretærer, sagsbehandlere og faglige medarbejdere med mange forskellige opgaver. Du skal desuden forvente mødeaktivitet på BUPL's kontor i Slagelse.

Mere om stillingen

  • Tiltrædelse: 1. august
  • Arbejdstid: 37 timer om ugen
  • 7 ud af de 37 timer er tidsbegrænset til den 30. november 2024
  • Arbejdssted: Vordingborg, men med hyppig mødedeltagelse i Slagelse
  • Du skal påregne en del rejse- og mødeaktivitet forskellige steder på Sjælland
  • Stillingen er omfattet af overenskomst mellem BUPL Sydøst og AC/BUPLs medarbejderforening.

Kontaktpersoner 
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte faglig sekretær Jacqueline Sporon-Fiedler på mail: jqs@bupl.dk eller mobilnr. 61 95 99 12 eller faglig sekretær Hanne Kraul Jensen på mail: hkj@bupl.dk eller mobilnr. 20 24 21 17.

Ansøgning
Mail din ansøgning hurtigst muligt, dog senest 15. juni. Samtaler afholdes i slutningen af juni. Skriv til sydoest@bupl.dk, og skriv Uddannelseskonsulent i emnefeltet. 


Kort om BUPL 
BUPL er et forbund for pædagoger og klubfolk med 12 lokale fagforeninger, der varetager cirka 53.000 pædagoger og pædagogfaglige lederes interesser. Du kan læse mere på www.bupl.dk.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.