Inklusionsundersøgelse: Pædagoger vil selv inkluderes
En rolig summen breder sig omkring bordene. Snakken afbrydes kun af enkelte grin her og dér, men ellers hersker her stor seriøsitet.
De knap 30 fremmødte pædagoger er i gang med at udveksle inklusionserfaringer med hinanden. To og to.
- På min tidligere arbejdsplads var den faglige stolthed så stor, at ingen turde spørge ind til og udfordre hinandens pædagogiske tilgange. Reelt var der nærmest ingen faglig sparring, siger en pædagog ved et af bordene.
- På min nuværende arbejdsplads er der heldigvis masser af faglig sparring, og det er virkelig vigtigt, fortsætter pædagogen.
Det er tirsdag aften på Holmegaard Glasværk i Næstved, og BUPL Sydøst afholder det sidste fyraftensmøde inden sommerferien.
Proceskonsulent i BUPL Laura Lawaetz har for kort tid siden fremlagt de syv hovedkonklusioner fra den inklusionsundersøgelse, hun har arbejde på i cirka et års tid med støtte fra BUPL Storkøbenhavn og BUPL Sydøst.
Pædagogerne peger på følgende syv faktorer som afgørende for at løfte inklusionsopgaven
- Inddragende og gennemsigtige beslutningsprocesser fra idé til indsats
- Faglig ledelse tæt på
- Tid til forberedelse, mødeaktivitet og samarbejde
- Lettilgængelig tværprofessionel sparring
- Fysiske rammer, der understøtter opgaven
- Tilstrækkelig personaledækning
- Praksiserfaring samt pædagogisk og specialpædagogisk kompetencer i personalegruppen
Kilde: Afdækning af medlemmernes erfaringer med inklusion og mellemformer, BUPL 2022.
Nok hænder og forberedelsestid
Laura Lawaetz beder nu de fremmødte tage stilling til, hvilken af konklusionerne der er allervigtigst for at løfte inklusionsopgaven.
- I mine øjne er nok hænder det allervigtigste, lyder det fra en pædagog ved et andet bord.
- Man kan have nok så stærke specialpædagogiske kompetencer, men de kan ikke blive udnyttet, hvis der ikke er nok hænder, uddyber hun.
Ved et tredje bord drøftes betydningen af forberedelsestid.
- For mig er forberedelse det allervigtigste, også vigtigere end gode normeringer. Hvis vi har tid til forberedelse, kan vi ligesom forventningsafstemme og tilpasse pædagogikken efter dagens udfordringer, lyder det fra en pædagog.
Inklusionsundersøgelsen har stået på i et års tid, og i løbet af processen har Laura Lawaetz indsamlet en lang række erfaringer og udfordringer blandt medlemmerne. Interviews og workshops er blevet afholdt, og denne aften i Næstved kulminerer processen med fremlæggelsen af de vigtigste fund.
Manglende inddragelse
Undersøgelsen viser blandt andet, at pædagogerne ofte har svært ved at genkende de pædagogiske argumenter i kommunernes inklusionstiltag, fordi de ikke har været inddraget i udviklingen.
- Rigtig mange pædagoger oplever, at der bliver sat gode inklusionstiltag i værk fra kommunernes side, men den forudgående proces mangler alt for ofte. Det er den proces, som skal gøre pædagogerne til forandringsagenter, og her er det altafgørende, at pædagoger selv føler et ejerskab, forklarer Laura Lawaetz.
Et godt eksempel finder vi i Faxe Kommune, hvor man i en række daginstitutioner har inkluderet børnene fra de skærmede grupper i almengrupperne.
Et velment tiltag, men set fra flere af pædagogernes synsvinkel blev det indført fra den ene dag til den anden
Flere var ikke rigtig forberedte på, hvilken opgave der ventede dem, og den slags manglende inddragelse går igen i andre kommuner, forklarer Laura Lawaetz.
- Der mangler ofte inddragelse og tydelighed overfor pædagogerne. Så når en kommune eksempelvis opretter en ny mellemform, men ikke vælger at inddrage fagprofessionelle pædagoger derude, går vigtig viden tabt, og der sker også et meningstab blandt pædagogerne, siger hun.
Med afsæt i undersøgelsen har BUPL Sydøst igangsat en konstruktiv dialog med Faxe Kommunes børn- og læringsudvalg.