Fyraftensmøde om forbindelsen mellem håndarbejde og trivsel

På årets tredje fyraftensmøde skal det handle om såkaldt craft-psykologi, når psykolog og håndarbejdslærer Anne Kirketerp gæster Stars i Vordingborg den 27. marts.

Læs mere og find link til tilmeldingen her på siden.
Anne Kirketerp, craft-psykologi
- Det er min store passion at højne respekten for det, som "Craft" (håndværk og håndarbejde) kan gøre for at øge vores trivsel og livsglæde, skriver Anne Kirketerp på sin hjemmeside.

>> TILMELDING <<

At strikke, tegne eller snitte træ er meget mere end bare hygge. Det er livsvigtig træning i at kalibrere nervesystemet og i at fordybe sig og opleve at mestre noget dybt meningsfuldt.

Det mener Anne Kirketerp, som holder foredrag på BUPL Sydøsts fyraftensmøde den 27. marts i Vordingborg.

Og det er ikke bare grebet ud af den blå luft. I seks år har Kirketerp forsket i effekterne af at lave "craft," og det kan gavne alle. Barn, ung og voksen. Mænd såvel som kvinder.

Det kan giver øget trivsel, positive emotioner, flow, kontrol over opmærksomheden, mening, øget overblik, kompleks problemløsning og øget intelligens. At arbejde med craft lindrer endda stress, mener Anne Kirketerp.

”Det er ikke en strikkepsykologi, og det er ikke kun for kvinder. Craft kan også være mænd, der sætter hylder op, bygger skure, brygger øl, fisker. Alle de aktiviteter, vi laver med hænderne,” siger hun i en artikel af Psykiatrifonden.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.