SFO-debat i Faxe: Slå ring om fritidspædagogikken
Det skriver BUPL Sydøsts Thomas Riis-Andersen i et debatindlæg bragt i Sjællandske Nyheder som et svar til Mikkel Dam, formand i Faxe Kommunes Børn og Læringsudvalg.
– Der er ingen tvivl om, at SFO’erne er pressede. Det, mener jeg oprigtigt, er tragisk.
Sådan siger formanden for Faxes Børn- og Læringsudvalg, Mikkel Dam, i et interview til Sjællandske Nyheder på baggrund af artikler om pressede vilkår i SFO'erne.
Her i pædagogernes fagforening kunne vi ikke have sagt det meget bedre. SFO'erne ER pressede i Faxe. Det har de været længe, og det bør der handles på.
I samme interview peger udvalgsformanden på, at SFO'ernes udfordringer især ligger i spændet mellem de forventninger, der er til SFO'erne, og de ressourcer, der faktisk er til rådighed.
Her kan vi til gengæld godt sige det mere præcist end Mikkel Dam: Der er stor forskel på de normeringstal, som står i byrådets regneark, og de normeringer, som pædagogerne oplever i praksis.
Mens Mikkel Dam selv fremhæver udvalgets beslutning om at indføre normeringer på 1 voksen til 16 børn i SFO'erne, beretter en pædagog om at have stået to voksne med ansvaret for 80 skolebørn. En forskel, et spænd, som er til at få øje på. Fra 16 børn per voksen til 40 børn per voksen.
Pædagogens beretning kan virke som et grelt engangtilfælde. Gid det var så vel. Desværre hører vi mange af den slags fortællinger fra Faxes SFO’er.
Så hvordan kan forskellen mellem politikernes virkelighed og pædagogernes virkelighed være så stor, og hvordan kan vi mindske den?
Her vil jeg først og fremmest pege på, at SFO'erne og deres ledere endnu ikke har selvstændige budgetter. Det mener vi i BUPL, at de bør have.
Gang på gang ser vi, at midler, der var tiltænkt SFO'erne, ikke tilkommer dem i sidste ende. Det er et bekymrende mønster, som vi ser i mange kommuner og særligt i Faxe.
Det må være tid til, at Mikkel Dam og hans byrådskolleger tager ansvaret i egne hænder og slår ring om SFO'ernes økonomi.
Det kan virke meget fornuftigt og tillidsfuldt, når politikere lægger ansvaret for udmøntning af midler ud til de enkelte skoleledelser, som alt andet lige må have mere kendskab til specifikke behov.
Problemet er bare, at SFO-midlerne gang på gang ser ud til at sive væk, og samtidig oplever SFO-personalet, at de står med langt flere børn end 16 per voksen.
Her har vi den reelle baggrund for den forskel og det spænd, som Mikkel Dam taler om. Med til billedet hører også et stigende krav om inklusion af børn med særlige behov og længere SFO-åbningtider.
Derfor opfordrer vi Faxes politikere - og særligt Børn- og Læringsudvalget - at slå tydeligere ring om SFO'ernes økonomi. Det skylder vi børnene og deres trivsel, når klokken er slået fritid.