Vilkårsundersøgelsen: Store forskelle i Sydjylland

BUPL Sydjylland har i denne uge sendt de lokale resultater fra vilkårsundersøgelsen ud til dagtilbudschefer, skolechefer og de relevante politiske udvalg i samtlige sydjyske kommuner.

”Det er vigtigt, at de får et indblik i, hvordan hverdagen ser ud ude på skolerne og i institutionerne. Både i forhold til det gode og det mindre gode. For det er jo i kommunerne, man prioriterer økonomien og lægger rammerne for det pædagogiske arbejde,” siger formand for BUPL Sydjylland Ulla Koustrup.

Find resultater fra netop din kommune her: Kommunerne i tal

Stigende mistrivsel i alle kommuner

Blandt resultaterne i årets vilkårsundersøgelse er det særlig markant, at en meget stor del af pædagogerne oplever stigende mistrivsel hos børn og unge. Det gælder både for de små børn i vuggestue og børnehave, men især for skolebørnene. Her oplever over halvdelen af pædagogerne i samtlige sydjyske kommuner en stigende mistrivsel. Værst ser det ud i Haderslev, Sønderborg og Fredericia, hvor over 70 procent af pædagogerne oplever, at et stigende antal børn ikke trives.

I Haderslev Kommune oplever 80 procent af pædagogerne en stigning i antallet af børn, som har skolevægring. Det er det tredjehøjeste i landet (kun overgået af Struer og Faxe), og i Varde Kommune oplever 87 procent af pædagogerne en stigning i antal børn med stresssymptomer. Det er det andet højeste i landet (kun overgået af Hørsholm).

Gør ondt at høre om børn i mistrivsel

”Det gør ondt at høre om børn og unge, som mistrives, og som ikke får tilstrækkelig hjælp, fordi der mangler ressourcer. Pædagogerne gør et kæmpe arbejde hver eneste dag, men hvis de ikke har mulighed for at bruge deres faglighed optimalt, så giver det en afmægtighed og øger risikoen for stress og udbrændthed,” siger Ulla Koustrup.

Hun appellerer derfor til, at kommunerne sætter ind mod den stigende mistrivsel og afsætter de nødvendige midler til normering, høj pædagogandel og efter- og videreuddannelse.

”Når man oplever stigende mistrivsel blandt børn og unge, så bør man netop prioritere flere ressourcer, stærk faglighed og et godt arbejdsmiljø, så pædagogerne kan bruge deres kompetencer til at skabe rum, hvor børn med udfordringer kan trives,” siger hun. 

”Vi får flere og flere børn, der skal have hjælp til basale ting. Flere børn der er kede af det, og flere børn der kræver støtte og udredning.” (Pædagog, Varde Kommune)

 

”Flere har det svært socialt og er ramt af ensomhedsfølelsen. Det går ud over deres faglige indlæring og trivsel.” (Pædagog, Tønder Kommune)

 

”De stille børn, som også mistrives, bliver ofte nedprioriteret. Når man står selv med hele børnegruppen, er der en masse børn, som i meget af tiden slet ikke bliver set af den voksne.” (Pædagog, Aabenraa Kommune)

 

”Vi har børn, der har meget svært ved at indgå i undervisningen, børn der er fagligt svage, og børn der bare har brug for at blive anerkendt og set for at trives. Det er svært at nå, selv når vi er to voksne.” (Pædagog, Esbjerg Kommune)

Flere oplever bedre normering

Folketinget har besluttet, at der fra 2024 skal være minimumsnormeringer. I den forbindelse er der sat penge af til, at det kan indføres gradvist, og det kan faktisk mærkes flere steder. Med undtagelse af Vejle og Billund Kommuner, så oplever mindst en tredjedel af pædagogerne i de sydjyske kommuner, at normeringen det seneste år er blevet 'meget bedre' eller 'lidt bedre'. Bedst ser det ud i Sønderborg, Haderslev og Tønder Kommuner, hvor over halvdelen af pædagogerne oplever en forbedring i normeringen.

”Det er jo rigtig positivt, for vi ved, at minimumsnormeringer styrker både arbejdsmiljøet og mulighederne for at skabe god udvikling for børnene,” siger Ulla Koustrup.

To kommuner blandt de bedste i landet

På spørgsmålet om, hvor ofte pædagogerne i deres hverdag oplever en normering, der rent faktisk svarer til minimum (mindst 1 personale til 3 børn i vuggestuen og mindst 1 personale til 6 børn i børnehaven), ser det særligt positivt ud i Fredericia og Sønderborg Kommuner. Her oplever halvdelen af pædagogerne altid eller ofte en normering, der svarer til minimum. De to kommuner er dermed blandt de bedste i landet.

I den modsatte ende ligger Billund og Vejen Kommuner, hvor kun ca. hver femte pædagog oplever, at der altid eller ofte er en normering, der svarer til minimum. De store forskelle understreger behovet for loven om minimumsnormeringer, som træder endeligt i kraft 1. januar 2024, mener Ulla Koustrup:

”De her store udsving fra kommune til kommune skal vi gøre alt, hvad vi kan for at mindske. Det er en af grundene til, at vi har kæmpet så hårdt for minimumsnormeringer, for det skal ikke være postnummeret, som afgør børnenes chancer i livet,” siger hun. 

”Vi prøver at se alle børn og deres behov. Det er desværre bare ikke altid, tiden er til det, fordi tiden i stedet bliver brugt på at slukke ildebrande.” (Pædagog, Billund Kommune)

 

”Lige pt. vælger vi at støtte børn med særlige behov, selvom normeringen ikke er så god. Det betyder, at vi tager tiden fra de børn, som ikke har særlige behov, hvilket jeg heller ikke synes er fair.” (Pædagog, Haderslev Kommune)

 

”Alt for mange personaleressourcer går til de børn, der har det svært. Så de andre overlades oftere til sig selv, fordi ’de klarer sig’.” (Pædagog, Vejen Kommune)

 

”Vi svigter også de andre børn, som bruger utrolig meget tid på at vente. Det er bare ikke i orden.” (Pædagog, Vejle Kommune)

 

”Der er mangel på pædagoger. Mine kollegaer får stress, fordi vi ikke kan følge med. Ledelsen får stress af for mange timers arbejde og kan ikke følge med. Og jeg har meget overarbejde, som udbetales, fordi vi ikke kan finde tid til afspadsering. Det er ikke holdbart.” (Pædagog, Kolding Kommune)