Nyt ansigt i BUPL Sydjyllands bestyrelse

Navnenyt: Fællestillidsrepræsentant i Kolding Kommune Heidi Kjærsgaard indtræder som nyt medlem af BUPL Sydjyllands bestyrelse.
Heidi Kjærsgaard

Fra april 2023 er der et nyt ansigt med ved bordet, når BUPL Sydjylland indkalder til bestyrelsesmøder. Heidi Kjærsgaard er dog langt fra ukendt i fagforeningen. Siden 2018 har hun været fællestillidsrepræsentant for pædagogerne i Kolding Kommune, og hun har derudover arbejdet inden for dagtilbud, siden hun blev færdiguddannet som pædagog i 1999.

”Bestyrelsesarbejde er nyt for mig, så jeg glæder mig bare til at komme i gang og finde ud af, hvad jeg kan bidrage med. Jeg ser frem til samarbejdet og til at være med dér, hvor beslutningerne skal træffes,” siger Heidi Kjærsgaard.

Heidi Kjærsgaard afløser Søren Wiggers, der på grund af nyt job har trukket sig fra BUPL Sydjyllands bestyrelse. Heidi Kjærsgaard indtræder i hans sted, da hun på generalforsamlingen i oktober 2022 blev valgt som første suppleant.

Læs om bestyrelsens opgaver og se alle medlemmer her

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.