Genvalg til pensionistsektionens bestyrelse

BUPL Sydjyllands pensionistsektion holdt midt i april et vellykket årsmøde med god stemning og stort engagement. Der var genvalg til hele bestyrelsen, og de 77 fremmødte fik faglige input, socialt samvær og masser af sol i pauserne.
Pensionistsektionens bestyrelse

Årsmødet i pensionistsektionen blev holdt 18. april 2023 i Kulturcentret Platformen i Esbjerg. I alt var 77 medlemmer mødt frem – svarende til præcis ti procent af sektionens samlede medlemsskare.

I sin beretning orienterede formand Birte Gillesberg bl.a. om de forskellige pensionistklubber i Sydjylland, og at der arbejdes på en klub for Tønderområdet. Hun fortalte, at det fremtidige arbejde i pensionistsektionen vil følge den hidtidige kurs og have fokus på at styrke samarbejdet, fordele midler til klubberne, oplyse kommende pensionister om arbejdet og sørge for, at flest mulige medlemmer får mest ud af pensionistsektionen.

Genvalg og et enkelt farvel

Anni Bernchou Nørby havde valgt ikke at genopstille til posten som suppleant, og hun fik en buket blomster som tak for sin indsats. Derudover var der genvalg til samtlige bestyrelsesmedlemmer på valg. Den ledige suppleant-post blev ikke besat.

Læs referat fra årsmøde og se hele bestyrelsen på pensionistsektionens side

Se billeder fra dagen på BUPL Sydjyllands Facebookside

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.