Din opgave som AMR
Arbejdsmiljørepræsentanten (AMR) er en nøgleperson i arbejdet med det daglige arbejdsmiljø. AMR’ens opgave er overordnet set at medvirke til et sikkert, sundt og forebyggende arbejdsmiljø på institutionen. Der er en række formelle krav og regler, som angår din rolle som AMR, mens der samtidig er rig mulighed for, at du i dialog med din leder og kolleger selv kan påvirke og fortolke, hvordan din rolle som AMR skal være i praksis. Det kan du læse mere om her.
Bliv klædt på til jobbet som AMR
BUPL Storkøbenhavn støtter og vejleder dig som AMR. Vi er med til at sikre, at du har den nødvendige viden og kompetencer ved at tilbyde kurser, temadage, konferencer og netværksmøder. Du kan orientere dig om aktuelle aktiviteter målrettet dig under Arrangementer.
Valg af ny AMR
Arbejdsmiljørepræsentanten vælges af de ansatte på institutionen, og du repræsenterer alle medarbejdergrupper. Vi i BUPL Storkøbenhavn vil meget gerne vide det, når du er valgt, så vi kan tilbyde dig den bedste hjælp og støtte. Når AMR er valgt, er det vigtigt, at BUPL får at vide, hvem der er blevet valgt som AMR på arbejdspladsen.
Udfyld formularen "Jeg er blevet tillidsvalgt"
Afmelding af AMR
Det er vigtigt, at BUPL får at vide, at du er ikke længere er AMR på din arbejdsplads. Du kan afmelde dig her:
Udfyld formularen "Jeg er ikke længere tillidsvalgt"
Har I brug for arbejdsmiljørådgivning?
Står I på arbejdspladsen overfor en arbejdsmiljøproblemstilling, I har brug for hjælp til at håndtere? Så har jeres TRIO/MED mulighed for at få hjælp fra vores arbejdsmiljøkonsulent, som også vil kunne bidrage med oplæg om arbejdsmiljø på f.eks. personalemødet.
Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte vores arbejdsmiljøkonsulent, hvis du har spørgsmål til din rolle som AMR eller ønsker råd og vejledning i forhold til en konkret arbejdsmiljøproblemstilling.