Ledelsesdage om dilemmaer og stress – og et par valg

Af Charlotte Toft

Lederårsmødet blev indledt med et oplæg af Helle Hedegaard Hein om den giftige stresscocktail, hvorefter det formelle lederårsmøde gik i gang med valg af ny formand for LLB og ny lokal lederbestyrelse.

En giftig stresscocktail – når stress skyldes mangel på mening 

Helle Hedegaard Hein, forsker, foredragsholder, konsulent og forfatter var inviteret til at tale under overskriften ’En giftig stresscocktail - når stress skyldes mangel på mening.’

Hvis vi for alvor skal gøre noget ved den stressproblematik, der truer med blive en ny folkesygdom, er det nødvendigt med en langt mere nuanceret forståelse af stress.

Når det handler om stress, ved vi bedre, end det vi gør. 9 ud af 10 stressramte angiver, at arbejdet er en primær eller medvirkende årsag til stress, og alligevel er det individet, der lægges på briksen hos en psykolog eller en stresscoach. Men hvis årsagen til stress helt eller delvist skal findes på arbejdet, fører individbehandling blot til symptombehandling og ikke til dybe løsninger. I stedet bør vi lægge konteksten på briksen og forstå, at stress oftest opstår i mødet mellem opgave, individ og kontekst. De tre ingredienser kan enten danne en meningsfuld cocktail eller en giftig stresscocktail.

Ved at forstå både opgavens natur (især opgavens kompleksitetsgrad) og individets natur (om opgaveløseren er ligevægtssøgende eller spændingssøgende) kan man identificere de giftige ingredienser, som skaber stress. Meget hyppigt viser det sig, at de giftige ingredienser ikke handler om overbelastning, men om mangel på mening i arbejdet. 

”Jeg er bekymret for det stressparadigme vi har i Danmark. Stress har uendelig mange fremtrædelsesformer. Man har i USA bl.a. målt på kynisme, hvor folk bl.a. forsøger at håndtere det ved at distancere sig eller udvikle manglende engagement,” siger Helle Hedegaard Hein. 

Helle taler også om den stressforståelse, der ligger til grund i Danmark:

”Vores stressforståelse er baseret på det ligevægtssøgende menneske, men vi har også inden for eksistenspsykologien en teori om at mennesket er spændingssøgende. Og for dem skyldes stress mangel på mening.” 

Den ligevægtssøgende finder mening i mestringsfeltet og i afsluttede opgave opgaver. De oplever, at spændingsfelt er belastende og foretrækker mestringsopgaver. De tænker indenfor boksen og har lav tolerance for tvetydighed, er overvejende ydremotiverede og har behov for at være i sync med omverdenen. De er strukturerede/organiserede, er konkrete og logisk tænkende og er praktiske. De er overvejende konsensussøgende, konforme/regelstyrede og har fokus op til at leve op til ydre standarder. Og så har de et ’normalt’ humørbarometer.

De spændingssøgende i den anden ende af spektret finder mening i spændingsfeltet og i processen. For dem går mening og belastning hånd i hånd og foretrækker labyrintopgaver. De tænker typisk udenfor boksen, har en høj tolerance for tvetydighed, er overvejende indremotiverede og har behov for at være i sync med sig selv. De er impulsive/spontane, intuitive og mønstertænkende, abstrakte og udfordrer status quo, er idealistiske/værdistyrede, har fokus på at leve op til egne standarder. Og så har de et humør med både ”høje tinder og dybe dale”.

”Når vi forstår alt det her, forstår vi også, hvad der stresser de ligevægtssøgende, der typisk stresses, når ligevægtsperspektivet bliver udfordret, mens det hos de spændingsøgende sker når deres autonomi bliver udfordret.”

Hvad er det for psykologiske mekanismer, der udløser stress? spørger Helle, og udkrystaliserer fire former:

De ligevægtssøgende rammes overvejende af burnout, mens de spændingssøgende rammes boreout og moralsk stress. Både ligevægtssøgende og spændingssøgende af eksistentiel stress.

Er du blevet mere interesseret i at høre om Helles forskning, så har hun bl.a. skrevet bogen ’En giftig stresscocktail’.

I forlængelse af Helles oplæg gik det formelle lederårsmøde i gang.

Farvel

I syv år har Niels Klitgaard Aagesen været formand for BUPL Storkøbenhavns lokale lederbestyrelse (LLB), og d. 30. maj 2024 blev han valgt som næstformand i BUPL’s lederbestyrelse (LB).

På spørgsmålet om, hvorfor Niels ikke længere ønskede at fortsætte som formand, svarede han i et interview tidligere : 

”Det har jeg gjort af to årsager. Den ene er den klassiske: Tiden og mængden af opgaver på min arbejdsplads har været tiltagende de sidste halvandet år, og jeg er nødt til at prioritere tiden til mit arbejde. Den anden årsag er, at jeg valgte at stille op som næstformand for LB - og blev valgt.”

Niels fortsætter sit arbejde i den Lokale Lederbestyrelse (LLB) og som næstformand for BUPL’s Lederbestyrelse (LB).

Mikkel Borregaard er ny formand for LLB

Forsamlingen kunne inden da klappe deres nye formand velkommen. 

Mikkel Borregaard, pædagogisk leder i klub Skovlunde i Ballerup blev nemlig enstemmigt valgt til posten som formand for LLB efter Niels Klitgaard Aagesen.

Arbejdsprogram 2024-26 vedtaget

LLB havde indstillet et nyt arbejdsprogram til vedtagelse på Lederårsmødet med fokus på tre tiltag: Bedre psykisk arbejdsmiljø for ledere, Styrkelse af pædagogfaglig ledelse og Øget fokus på rekruttering og tilknytning af ledere. Arbejdsprogrammet blev vedtaget.

Rasmus Willig: ’Den moralske stress bliver værre’ og Malene Friis-Andersen: ’Brug din magt opadtil’

Rasmus Willig, ph.d. i sociologi, lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet taler under overskriften ’Den moralske stress bliver værre’.

I sit oplæg stiller Rasmus bl.a. spørgsmålstegn ved moderne begreber som coaching, robusthed, anerkendende ledelse og selvledelse. Han er blevet kaldt en ”professionel skeptiker” og er ikke bange for at kritisere dét, han selv kalder positivfascisme, for for Rasmus Willig er ytring af vores utilfredsheder en forudsætning for, at vi kan udvikle tingene til det bedre. 

Den anden hovedtaler i eftermiddagens program er Malene Friis Andersen, ph.d., erhvervspsykolog, forfatter, arbejdslivsforsker, der i snart 20 år har beskæftiget sig med arbejdslivet, når det handler om stress, sygefravær og depression. De seneste år har hun i sin forskning og i sit virke som organisationspsykolog sat fokus på en mere positiv del af arbejdslivet, nemlig indflydelse i arbejdet. Forskning viser nemlig, at indflydelse i arbejdet er en af de vigtigste faktorer for vores mentale sundhed og opgaveløsning, og som Malene siger det i oplægget: Brug din magt opadtil. 

Malene Friis Andersen er bogaktuel med “Det kunne være så godt“ (2023)

Indsatsen omkring ledernes psykiske arbejdsmiljø er utrolig vigtig

Til tonerne af 'Svantes lykkelige dag' stod formand i BUPL Storkøbenhavn Jon Olufson for morgenhilsenen på konferencens anden dag. Han sagde bl.a.:

”Dilemmaerne er mange, og jeres arbejdsmiljø er udfordret. Og derfor er ledernes psykiske arbejdsmiljø ikke kun et centralt omdrejningspunkt for LLB, men for hele BUPL Storkøbenhavn. Vi har igennem flere år haft ledernes psykiske arbejdsmiljø på som satsningsområde, og vi har også rykket en del dagsordener. Men der er desværre stadig masser af elementer, som kræver handling. 
Indsatsen omkring ledernes psykiske arbejdsmiljø er utrolig vigtig for jer som enkeltpersoner, for jer som gruppe, men også utrolig vigtig for hele vores profession. Fordi vi ved, at der er tydelige sammenhænge mellem ledernes psykiske arbejdsmiljø, trivsel, sygefravær og så stor faglighed.”

Formiddagen bød derefter på oplæg af ph.d. og forfatter Lise Dahl Arvadsen og redaktør og ledelsesrådgiver Charlotte Larsen.

Snart grinder vi af 8-16 jobbet – eller? 

Lise Dahl Arvedsen, ph.d., forfatter til bl.a. “Snart griner vi af jobbet“, ekstern lektor ved CBS og ledelsesrådgiver begyndte sit oplæg med at ridse bagtæppet op med nogle nedslag på, hvad der er af karakteristika i samfundet i dag, herunder stresstal. Hun konstaterer bl.a., at 29% voksne danskere oplever en høj score på stressskalaen, ligesom den amerikanske forsker Moss har beregnet, at udbrændthed på globalt plan koster 1.000 mia. dollars årligt. 

Måden vi samarbejder, organiserer og leder på ER under forandring, og vi ser i dag ind i et længere arbejdsliv med risiko for udbrændthed og meningstab hos både ledere og medarbejdere, og talentjagten er hård. Der stilles høje krav til arbejdsgiverne – ikke til løn, men til mening, til frihed og til fleksibilitet.

”Tidligere levede vi livet på en homogen måde med en barndom og uddannelse, et arbejde og en pension – tre faser i en lineære proces. I dag har vi 37 forskellige familieformer, der har indflydelse på livsfaser. Og de liv vi lever i dag, er markant mere krøllede.”

Lise stiller spørgsmålet: Hvor mange forskellige former for fleksibilitet kan I identificere på jeres arbejdsplads? Hvad er der eksempelvis af restitutionsmuligheder og organisering af møder, der alt for ofte ligner hinanden. Er der livsfasehensyn, muligheder for videreuddannelse, nye organisationsformer, mulighed for at arbejde fra en anden lokation, varierende timetal, indretning eller at bruge naturen som arbejdsplads. Endelig er der muligheder for involvering og varierende vagtplaner. Og alt dette er blot en flig af muligheder. 

Der er med andre ord ifølge Lise Dahl Arvedsen brug for, at vi – måske endda i langsomme rum – undersøger, hvordan vi indretter arbejdslivet, så det er meningsfuldt og bæredygtigt? Og hvordan vi kan arbejde med fleksibilitet, når arbejdsopgaven i sig selv sætter begrænsninger for fleksibiliteten? 

Der er behov for justerede eller nye (strategiske) rammer og organiseringsformer. Hvordan giver vi plads til fleksibilitet uden at prisen bliver for høj? Og hvordan og hvilke små skridt kan man tage for at skabe gode arbejdspladser med stærk tilknytning?

Lisa Dahl Arvadsen har bl.a. skrevet bogen “Snart griner vi af jobbet”.

Det værste og det bedste i mit liv som leder 

I det sidste oplæg på årets ledelseskonference, begyndte pædagogisk leder Helle Vaarning, der har bidraget til Charlotte Larsens bog ’Det værste og det bedste i mit liv som leder’, at læse op. 

Helle læser:

”Det bedste er at opdage, at jeg ikke bare er en lille bitte brik i det store system”

”Det værste er, når jeg ikke kan huske dit navn, fordi mit hoved er fyldt”

Charlotte Larsen er redaktør og idémager, konceptudvikler, underviser, oplægsholder og ledelsesrådgiver. Ideen til bogen 'Det værste og det bedste i mit liv som leder' opstod, da Charlotte selv på en ferie ville skrive om det bedste og det værste inspireret af Søren Ulrik Thomsens bog fra 2002 ”Det værste og det bedste”.

”Jeg opdagede i en ferie, at jeg kunne skrive noget, jeg ikke vidste, at jeg indeholdt.” 

Og dén opdagelse blev taget med hjem og blev til invitationer til en række offentlige ledere i forventning om, at det kunne bringe noget andet, og lige så vigtigt: få noget andet frem i ledernes fortællinger om deres lederrolle. 

Baggrunden for bogen er altså også en erkendelse eller opdagelse af, at ledelse kun delvist lader sig indfange i det fagfaglige sprog. Dertil er ledelse for komplekst, delikat og både et fagligt og personligt anliggende. 

Charlotte Larsen kalder selv digtene brugsdigte, og for et par år siden ramte invitationer til at bidrage til bogen en række offentlige ledere. Resultatet var 759 bidrag, hvoraf 147 blev valgt ud. Blandt dem fandt 11 vej til kategorien ”Det bedste er…” og 10 til kategorien ”Det værste er…” Alt sammen et kig ind i 12 lederes pædagogiske lederskab, som Charlotte Larsen udtrykte det. 

I 'Det værste og det bedste i mit liv som leder' sætter lederne ord på både lyset og mørket i deres lederliv og bidrager på den måde til en ny og anderledes - og konkret - samtale om lederliv og ledertrivsel i det offentlige. 

Bogen er udkommet i 2024.

Farvel og på forhåbentlig gensyn

Inden de 120 storkøbenhavnske ledere forlod konferencen for at søge mod frokosten var det den nyvalgte formand Mikkel Borregaards opgave at sige farvel, hvilket skete med ønsket om et gensyn til Ledelseskonference 2025.