Ishøj: Budgetkatalog med udsigt til lukkedage og takstforhøjelse

Kvalitetsprogram for folkeskolen
I det administrative budgetforslag redegøres der kort for økonomien i kvalitetsprogrammet for folkeskolen. Der tages dog ikke højde for de forskydninger i økonomien mellem skoledelen og fritidsdelen, som fremgår af kvalitetsprogrammet og er beskrevet i DUT-beregningen.
 

Med kvalitetsprogrammet afkortes skoledagen i indskolingen obligatorisk med to timer. Derudover bliver det muligt at afkorte skoledagen yderligere med de timer, der indgår i skolernes timebank. De to timer, som skoledagen afkortes med, betyder, at SFO’erne skal holde åbent tilsvarende længere – uanset hvad der besluttes på den enkelte skole.
 

SFO’erne bør derfor tilføres midler i tildelingsmodellen, så normeringen kan opretholdes i den forlængede åbningstid – præcis som der blev reduceret ved indførelsen af den længere skoledag. Derudover bør skolerne forpligtes til at kompensere SFO’erne tilsvarende, hvis timebanken anvendes til yderligere afkortning af skoledagen

Rådighedskatalog 2026–2029
Indledningsvist oplever vi, at rådighedskataloget er meget omkostningstungt set i forhold til den økonomiske ramme, som er aftalt mellem regeringen og KL. Vi vil dog kort kommentere på udvalgte forslag:
 

BUU 3 – Takstforhøjelse i SFO 1
Vi anerkender, at Ishøj Kommune ikke hører til blandt de dyreste, når det kommer til SFO-takster. Samtidig anbefaler vi, at man fortsat undgår at bevæge sig i den retning.
 

Den pædagogiske faglighed er i folkeskolen vigtig i mange sammenhænge: Trivsel, klasseteams, tværfaglig indsats mv. Vi er derfor enige i, at det giver god mening at øge brugen af pædagoger i skolen. Skolerne har i forvejen mulighed for at prioritere indenfor den tildelte lønsum, hvorfor en besparelse med denne begrundelse ikke er andet end netop en besparelse, der vil føre til samlet set færre 2 voksentimer. Det kan vi ikke anbefale.
 

En normeringsforringelse på SFO vil betyde en svækket pædagogisk indsats – stik i mod de intentioner der ellers arbejdes med mange steder, nemlig at styrke den fritidspædagogiske indsats. Forslagets ideer til tiltag taler næsten for sig selv: 

• Aktiviteter med mindre behov for høj bemanding – kan vel lidt groft omskrives til nærvær eller skærm.
   

• Færre uddannede pædagoger  - flere ikke uddannede medhjælpere betyder en svækkelse af den fagligt funderede fritidspædagogik også fordi medhjælpere må antages at fylde mindre i skoledelen og derfor relativt mere i fritidsdelen. Det kan endvidere få konsekvenser for fastholdelse af fagligheden samt at rekruttere pædagoger.
   

  Regneforudsætningen i forslaget er, at minimumsnormeringerne betyder 3 børn pr voksen, mens dagplejen har en normering på 4 børn pr. voksen. Men dels har dagplejer sjældent en belægningsprocent på 100, hvorfor antal faktisk indskrevne pr. dagplejer er lavere end 4. Dertil kommer at vikar, støttepædagoger, personale i special tilbud samt at 0,85 pct. af lederne og div. puljer indgår i opgørelsen af minimumsnormeringer – mens der i dagplejen må være gæstedagpleje og ledelse mv. regnes oven i det personale, der har 4 børn pr. voksen. 
   

Vi mener ud fra ovenstående, at der er intet eller et meget lille reelt besparelsespotentiale i forslaget. Dels fordi det generelle indtægtsniveau i kommunen heller ikke ligger i den høje ende, hvilket betyder, at en højere takst vil ramme familierne relativt hårdere. Dels fordi prisen har betydning for, hvor mange der benytter SFO-tilbuddet – særligt i det sidste år – hvilket kan påvirke, hvor mange der efterfølgende vælger at fortsætte i SFO2. Der er derfor en risiko for, at forslaget vil ramme socialt skævt, og at flere børn vil stå uden et fritidstilbud.

BUU 6 – Flere pædagoger som nr. 2 voksen i undervisningen
Den pædagogiske faglighed er vigtig i folkeskolen – både i forhold til trivsel, klasseteams og tværfaglige indsatser. Vi er derfor enige i, at det giver god mening at øge brugen af pædagoger i skolen. Men skolerne har allerede mulighed for at prioritere indenfor den tildelte lønsum. En besparelse med denne begrundelse er derfor reelt blot en besparelse, som vil føre til færre timer med to voksne samlet set.
 

BUU 8 og 9 – Effektivisering af SFO
En normeringsforringelse i SFO vil svække den pædagogiske indsats – stik imod de intentioner, der arbejdes med mange steder, nemlig at styrke den fritidspædagogiske indsats.

Forslagets ideer taler næsten for sig selv: Aktiviteter med mindre behov for høj bemanding kan lidt groft sagt omskrives til nærvær eller skærm. Færre uddannede pædagoger og flere ikke-uddannede medhjælpere betyder en svækkelse af den fagligt funderede fritidspædagogik - også fordi medhjælpere typisk fylder mindre i skoledelen og derfor relativt mere i fritidsdelen.

Tabel 3.6 ”Udgift til skolefritidsordninger pr. indskrevet barn i 2023, 25 pl” i KL’s udgivelse 'Kend din kommune' er vanskelig at anvende som retvisende sammenligningsgrundlag for normeringsniveauet. Opgørelsen sondrer ikke mellem SFO 1, 2 og 3 og angiver nettodriftsudgiften, hvor det er uklart, om forældrebetaling indgår. For de billigste kommuner er prisen urealistisk lav uden høj forældrebetaling, og for de dyreste – f.eks. Ishøj – er prisen urealistisk høj, hvis forældrebetaling er indregnet.

BUU 12 – Flere lukkedage i dagtilbud
BUPL Storkøbenhavn er enig i, at lukkeuger er til stor gene for både forældre, børn og personale – spørg blot på kommunens SFO’er.

Ishøj Kommune har budgetteret, så man lige akkurat kan leve op til minimumsnormeringerne. Ifølge Danmarks Statistiks nyeste opgørelse fra 2023 levede Ishøj ikke op til minimumsnormeringerne for vuggestuer og kun akkurat for børnehaver. Af samme grund har daginstitutionerne været undtaget fra ansættelsesstop mv. i forbindelse med budgetopstramningerne i 2025.

Gennemføres besparelsen, vil det have negativ betydning for opgørelsen af minimumsnormeringer, da disse ikke tager højde for hverken åbningstid eller lukkedage. Ifølge lovgivningen er kommunalbestyrelsen forpligtet til at sikre minimumsnormering – det mener vi ikke, man lever op til, hvis dette forslag vedtages.

BUU 13 – Omlægning af dagtilbudspladser til dagplejepladser
Vi anser daginstitutioner generelt for at være et bedre pædagogisk tilbud end dagpleje, men vil gerne problematisere, om det også er et dyrere tilbud.

Regneforudsætningen i forslaget er, at minimumsnormeringerne betyder tre børn pr. voksen, mens dagplejen har en normering på fire børn pr. voksen. Men dagplejere har sjældent en belægningsprocent på 100, og derfor er det faktiske antal indskrevne børn pr. dagplejer lavere end fire.

Dertil kommer, at vikarer, støttepædagoger, personale i gruppeordninger, 0,85 % af lederne samt diverse puljer indgår i opgørelsen af minimumsnormeringer, mens der i dagplejen skal regnes med gæstedagpleje, ledelse mv. oven i det personale, der har fire børn pr. voksen.
 

Vi vurderer derfor, at der enten ikke er noget reelt besparelsespotentiale i forslaget – eller kun et meget begrænset ét.
 

Vi står gerne til rådighed for yderligere dialog eller uddybning af ovenstående.

På vegne af BUPL Storkøbenhavn

Cindie Christoffersen, faglig sekretær i BUPL Storkøbenhavn
Lene Holm Thomassen, fællestillidsrepræsentant for pædagogerne i Ishøj