Høringssvar vedr. Gladsaxe Kommunes omprioriteringskatalog

Det er et omfattende og aggressivt omprioriteringskatalog forvaltningen i Gladsaxe Kommune har valgt at fremlægge som opfølgning på den relativt afdæmpede ambition om at igangsætte drøftelser af hvilke omprioriteringer, der kan foretages inden for udvalgets budgetramme for at fremme initiativer, hvor lærer og pædagoger kan styrke trivsel og faglig progression i folkeskolen – bl.a. gennem co-teaching med det formål at styrke det almene 0-18 års-område, så det bliver mere attraktivt for flere børn, unge og forældre.

 

BUPL Storkøbenhavns kommentarer til: 
Forslag til økonomiske omprioriteringer for at styrke dagtilbud og skole.

Ballerup 23. april 2024

Det er et omfattende og aggressivt omprioriteringskatalog forvaltningen i Gladsaxe Kommune har valgt at fremlægge som opfølgning på den relativt afdæmpede ambition om at igangsætte drøftelser af hvilke omprioriteringer, der kan foretages inden for udvalgets budgetramme for at fremme initiativer, hvor lærer og pædagoger kan styrke trivsel og faglig progression i folkeskolen – bl.a. gennem co-teaching med det formål at styrke det almene 0-18 års-område, så det bliver mere attraktivt for flere børn, unge og forældre.

For at sige det klart og tydeligt, så kan denne satsning i BUPL Storkøbenhavns optik ikke løses alene ved at omprioritere ressourcer: Man kan ikke gøre almentilbuddene mere attraktive gennem forringelser af almentilbuddene som fx SFO-normeringen og de allerede eksisterende indsatser for at øge rummeligheden i almentilbuddene eller to-voksen undervisning med to fagligheder eller kvalificeret sparring fra PPR. Der må og skal kort sagt tilføres flere midler til almenområdet, hvis det skal styrkes og gøres bredere.

Oplægget/forslaget forholder sig i store træk ikke til konsekvenserne af at nedprioritere en række indsatser til fordel for ”andre tiltag” og co-teaching, ligesom man har valgt ikke at redegøre for hvorfor co-teaching, andre tiltag og ressourcepædagoger er de indlysende løsninger. Som BUPL Storkøbenhavn ser det, så er en seriøs afvejning af de mulige handlinger en forudsætning for en fornuftig prioritering, herunder en vis respekt for den lokale vurdering. Det fremlagte katalog fratager i stor udstrækning skolerne deres lokale handlerum og redegør ikke for mulige overvejelser bag forslagne. Der har heller ikke været materiale og en tidsplan der har muliggjort en reel høringsfase af medarbejdere på området, ligesom en høringsfase for andre interessenter heller ikke er planlagt.

Forslaget fremsættes efter et flertal af folketingets partier har indgået en aftale om et kvalitetsprogram for folkeskolen, hvor der ændres på rammer og krav til timer og indhold. Sagsfremstillingen forholder sig ikke til denne aftale, selvom den har central betydning for netop at prioritere anderledes i tilrettelæggelsen af skolen, ligesom der gives mulighed for at anvende frigjorte midler (nu timebank) til udvidelse af SFO-åbningstiden modsat forslaget, hvor finansieringen hænger i et ”op til skolerne” efter man har fjernet skolernes reelle prioriteringsrum.   

Samlet set er vi i BUPL Storkøbenhavn dybt forundret over sagens omfang, fremstilling og kvalitet.

I det følgende vil vi kommentere nogle af de enkelte punkter:
 

Nedskæringsforslag – folkeskolen
 

Forslag 9 - afkortning af skoledagen indskoling og mellemtrin

At afkorte skoledagen i indskolingen og mellemtrinnet kan være fornuftigt, hvis det sker ud fra en saglig vurdering af, hvad der læringsmæssigt og pædagogisk er mest hensigtsmæssigt. Hvis resultatet er en massiv forringelse af det i forvejen stramme fritidspædagogiske tilbud er det en klar nedprioritering af almenområdet – altså alle børns trivsel og for mange børn muligheden for at være inkluderet.

I forslaget står der: ”De frigjorte midler fra en kortere skoledag skal med nuværende lovgivning forblive i undervisningen. Hvis det ønskes at fastholde den nuværende pædagognormering i den øgede åbningstid, vil det koste cirka 2 mio. kr., som skal findes via andre omprioriteringer. Ressourcer frigivet fra forkortelse af skoledagen må jf. gældende lovgivning kun anvendes i undervisningen og ikke på fritidstilbud.” 

Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at besparelsesforslagene samlet set binder stort set alle ikke lovbundne midler, så skolerne reelt ikke kan prioritere dette – om de ønsker det eller ej.

I den ny aftale om folkeskolen indføres der en timebank, om hvis anvendelse det hedder: ”Det vil samtidig være muligt for kommunalbestyrelsen at anvende en del af ressourcerne til at kompensere SFO/fritidstilbuddene, hvis det besluttes at afkorte skoledagens længde, fordi det vil øge pasningsbehovet (op til 510 mio. kr.) og at anvende en del af ressourcerne til kompetenceudvikling eller indkøb af materialer mv. (op til 200 mio. kr.). I så fald vil ressourcerne i skolens timebank reduceres tilsvarende” 

BUPL Storkøbenhavn foreslår, at man hvis man vælger at afkorte skoledagen – samtidig vælger ikke at forringe SFO normeringen. 

Indsatserne der finansieres via timebanken er i øvrigt forudsat beregningsmæssigt fordelt  50-50% pædagog-lærer. Der lægges generelt op til større frihed for den enkelte skole. 

 

Forslag 10 - konvertering af timer fra justering folkeskolereform 
Hvorfor det skulle være en styrkelse af trivsel og indlæring at skifte fra den fleksible og flerfaglige ordning med hhv. en lærer og en pædagog i undervisningen til co-teaching fremgår ikke af sagsfremstillingen, og synes heller ikke at kunne finde en forskningsmæssig opbakning. Vi tænker medarbejdere, ledelse og forældre bør høres – måske endda bør bestemme - i forhold til en vurdering af: 
- Hvem løser opgaven?
- Hvordan er indstillingen til samarbejdet?
- Hvilke andre indsatser har været afprøvet?
- Hvilke langvarige effekter kan der findes?

Folkeskolen og SFO/skoleklub er en sammenhængende indsats og den pædagogfaglige indsats er påtrængende nødvendig både i fritids- og undervisningsdelen. En stigende fortrængning af pædagoger fra skoledelen vil forringe folkeskolens sociale og pædagogiske tilbud og vanskeliggøre at opretholde stillinger, man kan tiltrække dygtige pædagoger til.

 

Forslag 13 - ændret normering i SFO

SFOerne i Gladsaxe har ikke en prangende normering – skoleklubberne har en relativt ringe normering. I det omfang børnefremmødet gør, at den enkelte skole/SFO vurderer, at ressourcen kan anvendes bedre til en anden indsats/ i et andet tidsrum, så gør man det i forvejen. Forslaget om at reducere normeringerne med 3,5 mio. kr. for at skifte dem ud med co-teachere i undervisningen vil medføre en åbenlys forringelse af fritidstilbuddene i Gladsaxe, hvilket ikke medvirker til at gøre almentilbuddene mere tilgængelige for flere - tværtimod.

 

Forslag 16 - socioøkonomisk pulje

Vi mener, at bortfald eller reduktion af denne pulje er forkert. Det er vigtigt, at der fortsat afsættes midler med fokus på socioøkonomi i Gladsaxe Kommune. Disse midler er nødvendige for at kunne støtte nye og relevante pædagogiske løsninger i områder med særlig dårlig socioøkonomi. Ved at opretholde denne pulje kan kommunen bedre imødekomme de udfordringer, som disse områder står overfor, og sikre at der fortsat arbejdes aktivt på at skabe lige muligheder samt støtte børn og familier i sårbare situationer. Derfor bør midlerne fastholdes og helst øges til de socioøkonomiske puljer i Gladsaxe Kommune, så de nødvendige indsatser kan fortsætte og udvikles i fremtiden. 

Det fremsatte forslag er meget uklart ift. hvilke nye indsatser, der vil blive prioriteret, men hvis puljen overlever, så bør skolerne forsat have stort lokalt prioriteringsrum i forhold til anvendelsen.

 

Forslag 17 - reduktion i faglig ledelse

Vi er bekymrede for, at man ved at reducere antallet af ledere vil forringe de ansattes mulighed for at få sparring og hjælp til at træffe faglige beslutninger. Forslaget vil bevæge sig væk fra ledelse ”tæt på” og forringe mulighederne for relevant faglig ledelse.

 

Forslag - daginstitutioner

På dagtilbudsområdet er det afgørende, at forslagene ikke blot omfordeler eksisterende ressourcer, men at der tilføjes ressourcer. Ifølge BUPL's årlige vilkårsundersøgelse fremgår det, at Gladsaxe er blandt de kommuner med de dårligste resultater, når det kommer til pædagoger på dagtilbud, der rapporterer om at være den eneste uddannede pædagog på stuen samt om deres oplevelse af normeringen i hverdagen.

Vi savner en proces med en bredere inddragelse til at belyse, hvordan omprioriterede/nye midler bedst muligt styrker området.

 

Forslag 3 - reduktion af områdeledere på dagtilbudsområdet

Vi opfordrer til, at der indledes en grundigere dialog om behovene og mulighederne for ledelse på dagtilbudsområdet, inden der træffes beslutninger vedrørende ledelsesstrukturen. En umiddelbar besparelse under samme struktur kan vise sig at have uforudsete og uhensigtsmæssige konsekvenser, såsom opgaveglidning ud til decentrale ledere og pædagoger på arbejdspladserne. 

Det kan være nyttigt at undersøge og overveje strukturforandringer for at sikre, at de bedst muligt imødekommer behovene i dagtilbuddene og understøtter det pædagogiske arbejde hensigtsmæssigt.

Vi anerkender, at målet med en reduktion af ledere, er at få flere pædagoger tæt på børnene, som kan medvirke til at skabe mulighed for at flere børn kan indgå i de almene tilbud. Det er dog vigtigt at bemærke, at en højere andel af børn med særlige behov kræver højere faglighed og mere faglig ledelse tæt på. Når der reduceres i ledere uden der er synliggjort en reduktion i opgavemængde, der svarer til de konkrete årsværk medfører det en opgaveglidning. Det betyder, at andre ledere og/eller pædagoger skal løse de opgaver der står tilbage og undlade andre opgaver. Dette beskrives ikke som en af mange afledte effekter. 
 

Forslag PPR

Forslag 1 - flytte flere ressourcer fra at være rådgivende til at være i praksis

Forslaget om massiv nedskæring på PPR i form af nedlæggelse af seks stillinger og ophør af enhver ”konsultativ” aktivitet er radikalt og formentlig i praksis ikke muligt at gennemføre. Det skal forstås således, at de lokale institutioner i mangel på hjælp selv vil lave ad hoc løsninger, og PPR formentlig vil se en uformel gradvis ”opgaveskridning” væk fra de praksisrelaterede opgaver hen mod de mest presserende konsultative elementer. Til gengæld vil man med besparelsen have skabt alvorlig skade på en erfaren, faglig højt kompetent og stabil enhed – der til daglig virker for præcis de formål, der beskrives i budgetnote 7.

 

Opsummering 

Nedenstående pointer fremhæver vores bekymringer og kritik af de foreslåede nedskæringer og omprioriteringer i Gladsaxe Kommune med fokus på konsekvenser for børns trivsel, læring og det pædagogiske miljø. 

  1. Omprioriteringskataloget foreslår nedskæringer for at fremme initiativer til at styrke trivsel og faglig progression i folkeskolen, herunder co-teaching, er meget omfattende og mangler at forholde sig til bl.a. den kommende folkeskoleaftale.
  2. Vi mener ikke, at almentilbuddene bliver mere attraktive gennem nedskæringer, og der bør i stedet tilføres flere midler til almenområdet for at styrke det.
  3. Vi er generelt bekymrede over manglen på konsekvensvurderinger og inddragelse af interessenter i beslutningsprocessen.
  4. Flere nedskæringsforslag såsom afkortning af skoledagen, konvertering af timer fra folkeskolereformen og ændret normering i SFO kan forringe trivsel og indlæring, hvis indført uden kompensation.
  5. Det er vigtigt at fastholde eller øge midlerne til socioøkonomiske puljer for at støtte sårbare børn og familier med generelle tiltag og aktiviteter, som kan tilrettelægges efter behov og med fleksibilitet.
  6. Vi er bekymrede over mulig reduktion i faglig ledelse og nedskæringer på PPR, som kan påvirke kvaliteten af det pædagogiske arbejde, og vi er kritiske overfor, at forvaltningen ikke har sikret, at interessenter og praksisniveau er inddraget i en sådan omprioritering.
  7. Vi vil på det kraftigste opfordre til en bredere inddragelse af interessenter og realistiske omposteringsforslag, der forholder sig kvalitativt til konsekvenserne og tager hensyn til, at det lokale råderum i praksis vil være alvorligt indskrænket, hvis vedtaget som beskrevet i sagen.

Vi vil i BUPL Storkøbenhavn kraftigt opfordre til, at forslaget i sin nuværende form trækkes tilbage; at der efter dialog med berørte parter fremsættes realistiske omprioriteringsforslag, der sammen med evt. prioriteringsforslag kan indgå i budget 2025 processen – og at forslagene indtænker de muligheder, der følger af den politiske aftale om folkeskolen.

Vi står naturligvis til rådighed for eventuelle spørgsmål og dialog.

Med venlig hilsen

Karina Marcher Holm                        Anders Thostrup
Fællestillidsrepræsentant                Faglig sekretær, BUPL Storkøbenhavn

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.