Børn er ikke kun læringsprodukter
af Henrik Ørberg Hansen, fællestillidsrepræsentant for skole- og fritidspædagoger i Albertslund
IGENNEM DE sidste mange år har både det politiske fokus og den faglige debat om børns liv handlet om enten småbørnsområdet eller skoledelen. I den debat ligger dog en overset perle skjult: fritidsområdet, sfo’er, fritidshjem og klubber. Det er et område med et enormt potentiale, og hvor pædagoger skaber og understøtter det gode børneliv.
Fritidsområdet kan noget særligt. Det er det sted, børnene møder, når de er færdige med skolen. Når børnene kommer over på fritten, sfo’en eller klubben, bliver de mødt af pædagoger. Pædagogerne skaber et rum, der er præstationsfrigørende og med plads til leg, fritid og muligheden for at være barn på barnets egne præmisser.
I MIT arbejde som pædagog i en sfo er vi meget opmærksomme på de børn, vi møder. Vi har et kæmpe ansvar for at skabe den gode relation, udvikle og socialisere barnet. Vi skaber en ramme med tryghed og leg, spil, kreative værksteder, rollespil, bevægelseslege, bålaktiviteter, vandkampe, tehygge og – ja, jeg kunne blive ved. Alt sammen med et pædagogisk sigte på at skabe de bedste forudsætninger for børns trivsel og udvikling.
Vi har brug for en forståelse af vores børn som noget mere end et produkt, vi skal have gennem skolen med så højt et karaktergennemsnit som muligt. Barndommen er unik og har værdi i sig selv. Det handler om at sikre de bedste muligheder for et godt børneliv, fordi børnene har ret til det. Ikke fordi barndommen skal munde ud i et bestemt resultat.
Henrik Ørberg Hansen, skole- og fritidspædagog
De seneste år har flere rapporter slået fast, at der er sket en markant stigning i antallet af børn og unge, der oplever skolevægring, angst eller anden mistrivsel. Det er problematikker, der nu er så store, at man nærmest kan tale om folkesygdomme blandt børn. Her kan den fritidspædagogiske faglighed også komme i spil. Disse børn har her en mulighed for i deres fritidstilbud at blive mødt i et rum, hvor fokus på relationer og trivsel er bærende elementer, og her kan der tilbydes et sted, hvor det at være barn er i højsædet uden de elementer af krav og præstationer, der ligger i skoledelen.
Vi har brug for en forståelse af vores børn som noget mere end et produkt, vi skal have gennem skolen med så højt et karaktergennemsnit som muligt. Barndommen er unik og har værdi i sig selv. Det handler om at sikre de bedste muligheder for et godt børneliv, fordi børnene har ret til det. Ikke fordi barndommen skal munde ud i et bestemt resultat.
Heldigvis har flere og flere politikere fået øjnene op for betydningen af fritidsområdet. Men der er dog lang vej igen. Området er gennem mange år blevet nedprioriteret og udsat for besparelser med store konsekvenser for det arbejde med børnene, der er så vigtigt for deres trivsel og dannelse. Der er brug for en indsats både politisk og økonomisk, så det vigtige arbejde, der laves, kan fastholdes. Vores børn fortjener den bedste barndom, vi kan give dem.
Debatindlægget er bragt i Politiken 29. april 2022