2025 i BUPL Nordjylland: Mere liv, flere medlemmer og masser af energi

Så er vi ved at nå til enden af 2025. Det har som altid været et spændende år både i og omkring BUPL.
Jul2025

Og det har været spændende for lidt flere BUPL Nordjylland-medlemmer i 2025. Vi har gennem året igen haft en lille stigning i antallet af medlemmer. Det er skønt at flere og flere vælger at være en del af vores fællesskab, og det både på det private og offentlige område. Jo flere vi er, jo kraftigere stemme taler vi med, og det har vi særligt kunnet se, høre og mærke op til og i kommunalvalgskampen.

Foråret 2025 blev brugt til holde møder tre steder i regionen for at indsamle krav fra medlemmerne til overenskomst 2026 , hvor både de generelle og specielle krav er afleveret og hvor forhandlingerne går i gang den 6. januar 2026. Vi står over for hårde, men gode drøftelser og forhandlinger af blandt andet fritvalg og lokalløn.

2025 var også året, hvor vi besluttede os for at ”dele” hus med andre end os selv. Så den 12. november flyttede Socialpædagogerne ind i huset.

2025 har også været året, hvor vi både afholdt ekstraordinær generalforsamling og ekstraordinær kongres. Til begge samlinger var diskussioner om lovændringsforslag for at slanke den politiske del af BUPL og indledende drøftelser af kontingentet i fremtiden. På kongressen blev der for 8. gang stemt om formændene i hovedbestyrelsen, og den 8. gang tabte vi i Nordjylland den afstemning. Fra 1. januar 2026 er formændene en del af hovedbestyrelsen.

2025 var også året, hvor vi besluttede os for at ”dele” hus med andre end os selv. Så den 12. november flyttede Socialpædagogerne ind i huset. Det har været dejligt, at få endnu mere liv i huset, og meningsfyldt på grund af vores mange fælles arbejdsområder. 

Det meste af efteråret er gået med kommunalvalget, der fandt sted den 18. november 2025. Vi har været synlige i alle vores kommuner, sat dagsordener, holdt møder og på alle mulige forskellige måder forsøgt at få børn og unge højt op på i kandidaternes bevidsthed. Det lykkedes vi med til fulde. Mange flere kandidater -  og fra mange flere forskellige partier -  har været fremme med udtalelser om bedre vilkår for børn og unge i vores daginstitutioner og SFO’er/DUS’er. Det vil vi naturligvis holde dem op på i de kommende år. Vi SKAL fremover se budgetter uden massive besparelser. 

Et lyspunkt midt i kommunalvalgskampen var vores Professionsdag den 15. november. Det var en fantastisk dag, hvor vi havde samlet 60 pædagoger og ledere til at nørde pædagogik og lidt filosofi. Alle deltagere, jeg har talt med, har rost dagen til skyerne. Det var en dejlig og positiv måde at (næsten) afslutte året på.

Til slut vil vi ønske dig og din familie en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.