Idébank

Idé-bank til aktioner og events

Her kan du og dine kolleger hente inspiration til lokale aktioner, events og materialer fra andre kreative pædagoger i forbindelse med pædagogernes lønefterslæb og OK24.

Nedenstående idé-katalog udspringer af 100 tillidsrepræsentanters og arbejdsmiljørepræsentanters forskellige bud fra TR-/AMR Sommertræffet i august i BUPL Midtsjælland.

Pædagogernes eget idé-katalog

  • TR-møder og personalemøder: Sæt pædagogernes lønefterslæb og OK24 på dagsordenen næste gang, I har møde.
  • Uddel flyers fra BUPL Midtjsælland - evt. på togstationen, på din institution eller et helt tredje sted.
  • Happenings/events - I kan for eksempel skabe opmærksomhed i nærmiljøet om pædagogers løn og vilkår samt pædagogers store betydning for det gode børne- og ungdomsliv i mange forskellige arenaer (institutioner, skoler, SFO'er, klubber m.m.).
  • Skrive læserbreve eller lave opslag på de sociale medier.
  • Tal eller skriv til lokalpolitikerne i jeres kommune.
  • Del/like opslag om pædagogernes løn og vilkår på de sociale medier. På den måde støtter du op om budskabet og er med til at sprede det.
  • Skriv en sang eller lav et slogan.
  • Skift profilbillede/coverbillede på Facebook - evt. til "Vi er mere værd".
  • Tag billeder af personalegruppen/TR-gruppen med BUPL T-shirts og læg det på de sociale medier.

 

Har du også en god idé, er du meget velkommen til at indsende den til os, så andre også kan blive inspireret. Send den ind til vores kommunikationsteam: Maria Ladefoged Andersen på mlf@bupl.dk, Morten Helenius Olsen på mso@bupl.dk og Susie Møller på sum@bupl.dk.

 

Fandt du, hvad du søgte?

For at undgå spam, skal du godkende at du ikke er en robot.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.